TDC's køb af NetDesign gavner konkurrenter

TDC's køb af NetDesign er en del af baggrunden for den markante vækst Axcess oplever. "Vi nyder godt af, at en del kunder ikke bryder sig om at handle hos Netdesign efter TDC's overtagelse," lyder det fra selskabet.

Da teleselskabet TDC overtog netværksvirksomheden NetDesign i slutningen af 2004, var der en del kunder, som stejlede.

- Vi har helt sikkert nydt godt af, at en del kunder ikke ville handle hos NetDesign, efter at TDC overtog virksomheden, siger Stig Abildsø, administrerende direktør for netværksvirksomheden Axcess.

Sidder på halvdelen

Axcess baserer hovedparten af sin forretning på LAN, WAN, trådløs WAN, IP-telefoni og sikkerhed, og det område sidder TDC/NetDesign på omtrent halvdelen af.

- Udover at en del ikke ville handle hos NetDesign efter overtagelsen har vi også fået noget luft i kraft af, at NetDesign er knap så innovativ en virksomhed med TDC som ejer, siger Stig Abildsø.

I regnskabsåret 2005/06, der endte 30. juni, har Axcess øget omsætningen med mere end 40 procent til 135 millioner kroner, og resultatet før skat med godt 20 procent til i overkanten af 10 millioner kroner.

SKI-aftale et hit

Det lykkedes i begyndelsen af 2006 Axcess at komme med på SKI-aftalen (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) på området netværksprodukter, og det har også kastet en del af sig.

- Vi har nok vundet tre kommunesager på aftalen, og det er kunder, som vi ikke kunne have solgt til før, fordi mange kommuner insisterer på at købe gennem SKI, siger Stig Abildsø, der har etableret et tremandshold, som går målrettet efter kunder hos stat, amt og kommuner.

Endelig har Axcess søsat et syv mand stort "pre-sales-team," der skal fungere som bindeled mellem salg og teknik

- Sådan et koncept har jeg ikke set hos nogen af vores konkurrenter, men det er også klart nødvendigt at differentiere sig i dagens pressede marked, pointerer Axcess-direktøren.

Særaftaler noget skidt

Stig Abildsø bryder sig i lighed med mange andre i branchen heller ikke heller ikke om de særaftaler Finansministeriet har indgået på indkøbsområdet, men tvivler på, at de monopollignende aftaler også breder sig til netværksområdet.

- Sådanne aftaler er fine for dem, der er inde i varmen, men de hæmmer konkurrencen og fremmer bestemt heller ikke innovationen, fastslår Stig Abildsø.

Han forventer, at Axcess' omsætning vokser med omkring 30 procent i år, mens markedet nok ikke kommer meget over 20 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere