Lars Løkke: Samlet EPJ skal indfri høje ambitioner

En koordineret indsats skal sikre bedre elektroniske patientjournaler i Danmark. Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen mener, at den nye samlede EPJ-organisation er vejen frem.

Det skal være slut med usammenhængende beslutninger om de elektroniske patientjournaler i Danmark. I stedet skal en kompetent central organisation sætte rammerne for udviklingen.

- Jeg mener, at vi med den nye centrale organisation skaber noget af det, der har manglet, siger indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Den besked leverede han også til cirka 500 deltagere på EPJ-observatoriets årskonference i formiddags, hvor han fortalte om de fremtidige mål på området.

Ingen deadline for udrulning

Lars Løkke Rasmussen er dog ikke meget for at sætte en ny deadline for EPJ-indsatsen. Han har tidligere tilsluttet sig amternes udmeldinger om fuld udrulning. Først var deadline i 2005, siden blev det til 2008.

- Jeg er begyndt at tro, at vi aldrig bliver helt færdige. Det vil hele tiden flytte sig, siger Lars Løkke Rasmussen.

I første omgang havde ministeren dog ikke nogen store nyheder til de mange EPJ-folk, der er samlet i Nyborg i disse dage.

For organisationen er ikke dannet endnu, i første omgang skal en slagkraftig og politisk manøvredygtig chef ansættes. Stillingen blev slået op i denne uge. Samtidig skal den tidligere indsats evalueres. En indsats som Lars Løkke Rasmussen mener, er langt fra målsætningerne.

Høje ambitioner og dårlige resultater

- EPJ er blevet udrullet i et tempo og med en funktionalitet, der ikke matcher vores ambitiøse målsætninger. Der er betydelige mangler, konstaterer Lars Løkke Rasmussen, som dog ikke mener, at der er nogen grund til at skamme sig over dansk sundheds-it.

- Det er et urimeligt billede, at sundheds-it er en ruin. Vi har nogle styrker, som gør, at vi har et højt ambitionsniveau, siger ministeren.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er optimistisk, når det gælder de elektroniske patientjournaler i Danmark. Og han mener, at ambitionsniveaet fortsat skal være højt.

- Vi skal beholde det høje ambitionsniveau i en tid, hvor vi står med nogle udfordringer. Efterspørgslen stiger, fordi befolkningen bliver ældre, og samtidig er der færre hænder om arbejdet, siger Lars Løkke Rasmussen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere