Politikere vil tvangsdigitalisere SU-modtagere

Flere partier i Folketinget er åbne for at gennemdigitalisere de studerendes kontakt med SU-styrelsen. Lukkede kommunikationskanaler kræver en lovændring.

Det er på tide at tage digitaliseringsskridtet fuldt ud, og begynde at lukke af for gamle kommunikationskanaler som telefon og post.

Flere partier i Folketinget er åbne for ideen om, at SU-styrelsen er et godt sted at starte. De mange unge SU-modtagere vil nemlig hurtigt kunne omstille sig relativt hurtigt, lyder vurderikngen

- De kan enten gå på nettet hjemmefra, på skolen eller også er det muligt på bibilioteket. Det er en spændende ide, siger Michael Aastrup Jensen, it-ordfører for Venstre.

Meldingen kommer efter Computerworld i sidste uge præsenterede en opskrift på bedre og mere digital forvaltning. Opskriften kom fra et digitalt tæskehold af centrale personer fra branchen og det offentlige, som deltog i konferencen DM i digital forvaltning.

Positiv opposition

Holdningen er også positiv i oppositionen, hvor både it-ordføreren for Socialdemokratiet, Magnus Heunicke, og hans radikale kollega, Morten Østergaard, støtter, at kanaler kan lukkes. De har kun ét forbehold.

- Man skal have nogle hjælpeservices eller netcafeer, hvor man kan få hjælp til systemerne, siger Magnus Heunicke (S).

Morten Østergaard er enig.

Han tilføjer, at det er meget vigigt at vurdere, hvilke målgrupper, man kan stille digitale krav til.

- Jeg synes, at man kan starte med de yngre og erhvervslivet, siger Morten Østergaard.

Konservative imod

Spørgsmålet deler regeringspartierne, for mens Venstre bakker op om ideen, siger De Konservative fra. Per Ørum Jørgensen, konservativ it-ordfører, mener ikke, at tiden er moden til tvang.

- Der vil være nogen unge, som ikke har adgang til nettet. Det forslag er for tidligt ude, siger Per Ørum Jørgensen.

Regeringens støtteparti Dansk Folkeparti er heller ikke begejstret for ideen. It-ordfører Jørn Dohrmann mener, at tvang er den helt forkerte vej.

- Det er en elendig ide, som vil koble nogle folk af. Man skulle i stedet lave nogle systemer, som giver mærkbare fordele, siger Jørn Dohrmann.

Med tiden vil han godt overveje kanallukninger, men det er ikke foreløbig.

- Man lukker heller ikke en lille vej bare fordi, der kun kører få biler, lyder argumentet fra Jørn Dohrmann.

Loven i vejen

SU-styrelsen vil ikke kommentere forslaget, men oplyser, at omkring en tredjedel af SU-modtagerne i dag benytter selvbetjeningsløsningen minSU.

På de videregående uddannelser er tallet højere, mens det på ungdomsuddannelserne er svært at lave selvbetjeningsløsninger. Det skyldes lovkrav om, at forældrenes indkomst spiller ind på suen.

En ombudsmandssag fra Københavns Universitet har vist, at det ikke er lovligt at gøre elektronisk kommunikation til et krav.

Universitetets juridiske fakultet lavede en ordning med obligatorisk elektronisk eksamenstilmelding.

Og på trods af fri adgang til computere og studiekontor med hjælp, konstaterede ombudsmanden, at ordningen var i strid med gældende lovgivning.

Forvaltningsloven giver myndighederne lov til at tilbyde digital kommunikation, men det er ikke muligt at udelukke andre kommunikationsformer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere