Ny plan skal forbedre digital forvaltning

9 konkrete punkter skal forbedre de digitale myndigheder, lyder det fra Lars Mathiesen, formand for Dansk IT, der tirsdag var med til at hylde SKAT som Danmarks bedste offentlige it-forvaltning.

Dansk IT's formand Lars Mathiesen lancerede i dag en ni-punktsplan for, hvordan det offentlige skal forbedre de digitale muligheder.

Ni-punktsplanen blev præsenteret på konferencen DM i digital forvaltning, hvor Dansk IT, NNIT og Computerworld i fællesskab kårede de bedste kommunale, regionale og statslige digitale forvaltninger.

- Visionen skal være at koble it tæt sammen med forretningen, sagde Lars Mathiesen.

Det forpligter

Han pegede på, at den digitale forvaltning i Danmark harnået et modenhedsniveau, der forpligter.

- Det handler om at lade it være en del af borgerservicen og samfundet. Det handler mere om samfundsudvikling mere end it-udvikling, konstaterede Lars Mathiesen.

Nipunktsplanen for bedre digital forvaltning rummer både organisation, teknik og kommunikation. De ni punkter er:

- Digital service på rette tid og sted – i øjenhøjde og med appeal

- Nye, mere radikale forretningsmodeller – vend tingene på hovedet

- Kanalstrategi

- Digital tillid

- Innovation og visionær tænkning

- It governance

- Standardisering og arkitektur

- Fokus på effekt

- Organisatorisk omstilling

Mestrene

De 10 bedste offentlige forvaltninger, som blev fremhævet i NNITs undersøgelse ”Public Digital Governance 2006”, blev hyldet på konferencen.

De 10 bedste digitale forvatninger i Danmark er følgende:

SKAT
Har et meget højt antal digitale transaktioner med eksterne interessenter (både virksomheder og borgere).

Tilbyder virksomheder og borgere digital kommunikation, som eksempelvis et digitalt arkiv til borgerne i form af Min Skat. Anvender en klar online-segmentering på hjemmesiden og kommunikerer på den baggrund målrettet og vedkommende digitalt.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Har et meget højt antal transaktioner med eksterne interessenter i form af såvel virksomheder som borgere.

Tænker forretningsudvikling, organisationsudvikling og digitale projekter koordineret og tæt sammen.

Eksterne brugere til digitale selvbetjeningsløsninger opnår en hurtigere sagsbehandling.

Kirkeministeriet
Har en tæt kombination af forretningsudvikling og styring/implementering af digitale projekter. Fokuserer på intern effektivisering i digitale projekter gennem frigørelse og omdisponering af ressourcer.

Prioriterer at interessenter som eksempelvis menighedsråd opnår gevinst ved elektronisk selvbetjening i form af effektive processer og hurtigere sagsbehandling.

Undervisningsministeriet
Fokuserer procesmæssigt på at integrere forretnings-udvikling og digitale projekter.

Satser på intern kompetence-udvikling med certificering/efteruddannelse af medarbejdere, blandt andet med anvendelse af PRINCE2 certificering inden for projektledelse.

Fokuserer langsigtet og strategisk på at skabe dataintegration, der muliggør smidig og effektiv kommunikation mellem det centrale niveau i form af departementet og det decentrale niveau i form af uddannelsesinstitutionerne.

Direktoratet for Fødevareerhverv
Har et højt antal digitale transaktioner med private virksomheder.

Fokuserer strategisk på den digitale servicekanal med henblik på at fremme et kanalskift.

Fokuserer på dedikerede password med henblik på at skabe en personaliseret kommunikation med private virksomheder.

Gentofte Kommune
Fokuserer strategisk og taktisk på at forbinde forretningsudvikling med digitale projekter.

Fremmer interne organisatoriske processer, der sikrer forankring af digitale projekter i forretningsområderne.
Har relativt mange digitale transaktioner med borgerne (med kommunerne som benchmark).

Prioriterer at borgerne får gevinst ved elektronisk selvbetjening i form af hurtigere sagsbehandling.

Esbjerg Kommune
Har en offensiv markedsføring af den elektroniske selvbetjening på hjemmesiden.

Har relativt mange digitale transaktioner med borgerne.

Satser strategisk på den digitale servicekanal.

Danmarks Statistik
Hjemmesiden prioriteres som den centrale leverance- og kommunikationskanal i forhold til alle eksterne interessenter.

Den digitale servicekanal er salgskanal for viden. Dette sker gennem en logisk og kommunikationsvenlig præsentation, markedsføring og salg af statistikker understøttet af elektroniske selvbetjeningsløsninger.

Hjemmesiden sikrer god integration af vidensformidling, præferenceafklaring og tilbud om salg af data gennem elektronisk selvbetjening.

Erhvervs- og Byggestyrelsen
Iværksættervirksomheder sparer tid og penge gennem anvendelse af den elektroniske selvbetjeningsguide, Startguiden til iværksættere.

Den kvalificerer iværksætterens evne til at målrette sine spørgsmål til rådgivere/eksperter i det offentligt finansierede iværksætterrådgivningssystem.

God præsentation af styrelsens serviceydelser, der giver virksomheden/borgeren viden i tæt og logisk sammenhæng med elektroniske selvbetjeningsløsninger.

Viden-formidlingen sker integreret med selvbetjeningsløsningerne og dermed fremmes den digitale servicekanal.

Greve Kommune
Sammenkæder forretningsudvikling og it-udvikling.
Fokuserer på intern kompetenceudvikling i forhold til styring og udvikling af digitale projekter.

Fokuserer på digital kommunikation med eksterne samarbejdspartnere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere