Indhold
Microsofts .Net-arkitektur har passeret en vigtig milepæl med udsendelsen af den første beta-version, Release Candidate 1, af firmaets .Net-server. Serveren bygger på forgængeren Windows 2000 Server, og derudover indeholder den nøgleelementer fra .Net-arkitekturen, så som .Net-frameworket, der gør det muligt at udvikle .Net-applikationer og webtjenester.
Ifølge Microsofts produktchef Jim Allchin har firmaet fokuseret på sikkerhed, stabilitet og forbedringer i ydelse. Han fremhæver, at firmaets udviklere har lagt sig i selen for at optimere sikkerheden i det nye styresystem, blandt andet ved at fjerne protokoller, som anses for at være usikre.
At Microsoft stoler på deres kode fremgår af, selskabet selv allerede inden udgangen af denne uge flytter halvdelen af serverne, som afvikler firmaets website, Microsoft.com, over på den nye platform. Hele sitet flyttes over indenfor et par uger, oplyser firmaet i en pressemeddelelse.
Windows .Net Server Release Candidate 1 kan downloades fra Microsoft.