RTX Telecom fyrer hver fjerde medarbejder

Nordjyske RTX Telecom trimmer forretningen og afskediger 70 ansatte, eller hvad der svarer til 25 procent af medarbejderstaben. Det sker på grund af utilfredsstillende resultater.

RTX Telecom har den store sparekniv fremme og fyrer nu 70 medarbejdere.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, som virksomheden sent i går sendte til Københavns Fondsbørs.

RTX Telecom producerer avancerede trådløse kommunikations-løsninger til telebranchen, og er med 270 ansatte en af de tunge drenge i den nordjyske teleindustri.

Men nu skærer virksomheden altså 25 procent af medarbejderstaben væk.

- Baggrunden er, at vi har et utilfredsstillende resultat i RTX Telecom, forklarer Poul Lind, der er bestyrelsesformand.

Selskabet omsatte sidste år for 317 millioner kroner, men selvom omsætningen har været stigende i de senere år, er resultaterne ikke fulgt med. RTX Telecom har i de seneste tre år haft røde tal på bundlinien.

Handlekraftig ny chef

Fyringsrunden finder sted mindre end en måned efter, at den nye chef, Tage Rasmussen, trådte til i RTX Telecom.

Han overtog posten, efter at Jørgen Elbæk tidligere på året måtte trække sig på grund af helbredsmæssige problemer.

Bestyrelsesformand Poul Lind mener, at der trods fyringsrunden er grund til optimisme i RTX.

- Den strategi, vi lagde for nu halvandet år siden med, at vi skal fokusere på egne produkter og egenudvikling, har vist sig at være rigtig. Mange af de opgaver, hvor vi udvikler for andre koncerner, er mindre, og markedet er ikke så godt, som det marked, der er inden for færdige produkter, siger Poul Lind.

Afvisere yderligere fyringsplaner

Sidste år udgjorde lønomkostningerne 39 procent af selskabets omsætning, og blandt andet derfor fyrer RTX Telecom nu 25 procent af medarbejderne i et forsøg på at trimme organisationen.

Er der flere fyringer på vej?
Vi har ikke planer om yderligere afskedigelser med det udgangspunkt, vi nu har. Det er sørme meningen, at koncernen skal vokse, men vi skal have bundlinien og resultatet med – det er det, vi har lovet vores aktionærer, siger Poul Lind.

De fyrede medarbejdere er primært ingeniører og udviklingsteknikere.

- Det er jo den største del af RTX Telecom, for næsten 80 procent af medarbejderne er inden for udvikling, lyder forklaringen fra bestyrelsesformand Poul Lind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere