Lager i Sverige går ud over omsætningen

Når it-distributører køber varer til danske forhandlere via Fujitsu Siemens centrale lager i Sverige, går det på papiret ud over omsætningen i Danmark. "Det er irriterende," siger Lars Wørzner, administrerende direktør, Fujitsu Siemens Computers.

It-producenten Fujitsu Siemens Computers omsatte ifølge sit regnskab sidste år for 958 millioner kroner, men ifølge direktøren er det reelle tal 1.010 millioner kroner.

- Når de store distributører køber ind til salg i Danmark gør de det ofte fra vores lager i Sverige, og det betyder, at den omsætning ikke figurerer i vores regnskab, selv om den hører hjemme der, siger Lars Wørzner, administrerende direktør for Fujitsu Siemens Computers i Danmark.

Reelt betyder det ifølge Wørzner, at Fujitsu Siemens' omsætning sidste år ikke voksede med de tre procent, som regnskabet giver udtryk for, men med knap 10 procent, og det er selskabet "supertilfreds med."

- Som ansvarlig for et land ville det være rart, at vi solgte ind i Danmark og ud i Danmark, men vi må erkende, at vi lever en mere og mere nordisk og globaliseret verden, hvor nogle distributører vælger at købe ind i ét nordisk land og sælge ud i et andet. Vi korrigerer for det, og det betyder ikke så meget, men man skal være opmærksom på det, siger Wørzner.

Investerer i democenter

Lars Wørzner mærker en stor og stigende interesse for løsninger til datacentre. Både virksomhedernes egne og eksterne hostingcentre.

Fremgangen er af en sådan karakter, at Fujitsu Siemens vælger at investere en del af sidste års overskud i et democenter i hovedkvarteret i Hellerup og ansættelse af flere ressourcer i forhandlerkanalen til at sælge disse løsninger.

- Der er også pæn vækst i produkter til det digitale hjem, men der er flere penge at tjene på forretninger med datacentrene, siger Lars Wørzner.

Fujitsu Siemens Computers balancerer forretningen på tre ben: Mobility (bærbare, PDA'er og håndholdte computere), Business Critical Computing (produkter og løsninger til datacentre som mainframes, Unix- og Intel-baserede servere og storage) og endelig Digital Home (produkter til private som fladskærms-tv, mediecentre, pc'er og bærbare computere).

Stigende markedsandel

Fujitsu Siemens andel af markedet for Intel-baserede produkter voksede sidste år med godt 43 procent, hvor væksten hos HP, Dell og Lenovo var henholdsvis 20, 36 og 10 procent.

På trods af den fine vækstrate er Fujitsu Siemens andel af markedet stadig kun 12 procent, hvor HP, Dell og Lenovos er henholdsvis 26, 18 og 10 procent.

I løbet af de sidste to år er omsætningen hos Fujitsu Siemens Computers vokset med mere end 50 procent til 1.010 millioner kroner i regnskabsåret 2005/06, og den vækst, forventer Lars Wørzner, fortsætter med uformindsket styrke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere