Fullrate dækker en tredjedel af Danmark
Ifølge en pressemeddelelse fra bredbåndsudbyderen Fullrate dækker selskabet nu efter åbningen af 11 nye centraler 30 procent af Danmark. De første fem centraler er i byerne Albertslund, Bagsværd, Brøndbyøster, Tåstrup og Gentofte. Senere i september kommer yderligere Hundige, Ordrup, Hellerup, Solrød og Vallensbæk, mens den 11. og sidste central, som dækker Dragør, åbner til november. Fullrate tilbyder en to Mbit/512 Kbit-forbindelse med internetadgang og IP-telefoni til 299 kroner om måneden.