10 mia. it-kroner inden for Danmarks rækkevide

Det er realistisk at øge den danske del af EUs it-forskningsmilder betragteligt, hvis erhvervslivet kommer på banen, lyder vurderingen, efter ITEK har bedyret, at Danmark skal hente 10 milliarder støttekroner.

Klart indenfor rækkevide.

Sådan lyder skudsmålet på ITEKs ambitiøse målsætning om at hente 10 milliarder kroner til dansk til forskning.

Medlem af Det strategiske forskningsråd og prorektor på IT-Universitetet,, Jørgen Staunstrup, mener, at virksomhederne skal vise vejen.

Han vil ikke sætte tal på det beløb, som Danmark burde kunne hente i den nye forskningsramme.

Absolut en mulighed

Han er dog ikke i tvivl om, at den danske andel af midlerne kan øges.

- En markant forøgelse er absolut en mulighed, siger Jørgen Staunstrup, som blandt andet mener, at ITEKs fokus på området er vejen frem.

- EUs forskningsprogrammer retter sig i høj grad mod virksomhederne, så det er altafgørende, at det er erhvervsvirksomhederne, der er i førersædet, siger Jørgen Staunstrup.

Han mener, at det er en udbredt misforståelse, at det især er universiteterne, som skal sørge for at hente penge til forskning og udvikling i EU.

- Virksomhederne skal kaste sig ind i det, hvis vi i Danmark skal have en markant forøgelse af midlerne fra EU, siger prorektoren.

Samarbejde er nøglen til succes

Målsætningen om at hente 10 milliarder kroner til it-forskning i EUs 7. rammeprogram for forskning og udvikling tager udgangspunkt i it-sektorens manglende held med at søge penge i det seneste program.

Dansk forskning har generelt hentet tre procent af de samlede EU-midler, mens it-området trækker gennemsnittet ned, for it-forskning har kun hentet 1,2 procent.

Videnskabsminister Helge Sander (V) har erklæret, at dansk forskning generelt skal være bedre til at få EU-midler, ikke mindst på de områder som halter efter gennemsnittet.

Ministeren har fremhævet fødevarebranchens evne til at hente EU-forskningsmidler til landet.

Branchen har hentet mere end seks procent af de samlede EU-midler til fødevareforskning til Danmark.

Vigtigt med samarbejde

Direktør for Dansk Fødevareforskning , Jan Mousing, mener opskriften på succes med fødevareforskning har mange ingredienser. Samarbejde er den vigtigste.

- I fødevarebranchen arbejder man på kryds og tværs. En person kan godt have arbejdet i industrien, derefter ved myndighederne og så blive ansat hos en forskningsinstitution, siger Jan Mousing.

Det giver et meget tæt miljø, som kan udnyttes i forbindelse med EU-støttet forskning.

Det har også været en fordel at store spillere som Arla og Danisco giver et højt kompetenceniveau - også i de små virksomheder, der oftest deltager i EU-forskningsprogrammer.

- Deltagerne i forskningsprogrammerne er mest mindre virksomheder, som har specialiseret sig i kølvandet på de store, siger Jan Mousing.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere