CSC: Udskiftning af folk er nødvendig

Når CSC først afskediger 130 medarbejdere og derefter ansætter 100 er det for at rette virksomheden ind i forhold til markedets krav til kompetencer, fortæller nordisk direktør.

Når CSC ansætter op mod 100 nye folk i løbet af året, sker det fordi firmaet vil sikre, at medarbejderne har de rette kvalifikationer i forhold til de nuværende og fremtidige kunder.

CSC får nemlig fremover brug for endnu flere medarbejdere med kompetencer eksempelvis indenfor systemarkitektur og systemhåndtering.

Det fortæller Pete George, som er nordisk direktør hos CSC.

At CSC for nylig afskedigede 130 medarbejdere og i dag oplyser, at der skal ansættes 100 nye folk, betyder imidlertid ikke, at de afskedigede folk var for dårlige til jobbet, fortæller Pete George.

Markedet ændrer sig

- Det har intet at gøre med evner eller kvalitet. Det har noget at gøre med de kompetencer, som markedet efterspørger fremover og som vil ændre sig, siger Pete George.

CSC har overvejet muligheden for at genuddanne nogle af de folk, som blev afskediget for nylig, fortæller Pete George.

Men nogle af de ansatte har valgt at prøve mulighederne af udenfor CSC, og det resulterer i, at firmaet altså nu kigger efter nye talenter til stillingerne.

Hovedparten af de op mod 100 nye stillinger, som CSC nu har slået op i jagten på medarbejdere, skal ansættes i Danmark, mens en lille del går til Norge og Sverige.

- Vi har ikke lagt os fast på bestemte tal. Der mangler nogle få stillinger i Sverige og Norge, men jeg forventer, at størstedelen vil blive rekrutteret i Danmark. Fordelingen vil afhænge af markedet, siger Pete George.

Han regner med, at der vil gå flere måneder, inden de 100 stillinger er blevet besat.

Starter i løbet af året

- Jo før jo bedre. Det ville være herligt, hvis alle kunne begynde i morgen. Men i praksis vil det meste af året gå, før alle er ombord, siger han.

I forvejen hænger medarbejdere med kompetencer som dem, CSC nu efterlyser, ikke på træerne.

Derfor indrømmer Pete George, at firmaet bliver nødt til at jagte folk, som allerede har gode job. Og det afskrækker ham ikke.

- Vi vil tiltrække folk med en kombination af gode ansættelsesforhold, spændende kunder og den sikkerhed og tryghed, som ligger i at arbejde for en global virksomhed, siger han.

Tillidsrepræsentant tilfreds

Det er it-fagforeningen Prosa, som de fleste berørte medarbejdere hos CSC er organiseret hos. Og her er man godt tilfreds med forløbet i forbindelse med afskedigelserne.

Det fortæller tillidsrepræsentant hos CSC, Mette Gulstad.

-Alle som er gået, er gået frivilligt, understreger hun.

Hun mener ikke, at der er tvivl om, at de medarbejdere, som CSC nu søger til de nye stillinger, er nogle helt andre profiler end dem, som er gået.

- Det er profiler, som vi har i forvejen. Vi mangler bare nogen flere af dem, siger Mette Gulstad.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere