Ubeskyttet nøgenjagt giver firma-malware

Hold medarbejderne fra netsider med nøgne piger i arbejdstiden, siger sikkerhedsekspert. Medarbejdernes private internetsurfen på arbejdspladsen er hovedårsag til virus på firmanetværket.

Ansattes private internet-surfning i arbejdstiden udgør et af de største it-sikkerhedsproblmer for virksomheder, viser en ny undersøgelse fra IDC.

Undersøgelsen viser, at næsten 40 procent af de 200 undersøgte virksomheder er blevet ramt af malware i form af virus eller orme.

Hovedårsagen til inficeringen er ikke eksempelvis e-mails, men derimod medarbejdernes private brug af internettet på arbejdspladsen.

Mangler sikkerhedpolitik

Preben Andersen, sikkerhedsekspert hos DK-Cert (Computer Emergency Response Team) er enig med IDC, når det handler om medarbejdernes internetforbrug på arbejdet. Han mener at løsningen er at lave en sikkerhedspolitik på arbejdspladsen.

Alt for få virksomheder har nemlig en sikkerhedspolitik. Ifølge Preben Andersen har 60 procent af små og mellemstore virksomheder ikke styr på sikkerheden..

- Man må sige til sine medarbejdere, at nøgne piger på nettet og chatkonferencer ikke hører hjemme i arbejdstiden, siger Preben Andersen.

Den type sider udgør nemlig den største risiko, fordi det typisk er her, at hackere og andre med onde hensigter placerer programstumper, som kan åbne bagdøre til virksomhedens netværk, fortæller sikkerhedseksperten.

Sikkerhedsprogram ikke nok

Ifølge Preben Andersen nytter det ikke helt at forbyde medarbejderne at surfe privat. Det er nemlig meget svært at håndhæve.

Derfor må man fortælle medarbejderne, at de skal holde sig fra ulødige sider med nøgne piger, mens det er i orden, hvis de eksempelvis skal bruge en opskrift på en æggekage, forklarer han.

- Det er min opfattelse, at de danske virksomheder oftest kommer galt af sted, fordi medarbejderne har gjort noget, som har inficeret systemerne. Ikke af ond vilje, men fordi de ikke tænker sig om, siger Preben Andersen.

Derfor er det ikke nok at beskytte virksomhedens it med antivirusprogrammer, antispam programmer og firewalls.

- Når du laver dit opkald til en side fra virksomheden, har du samtidig godkendt, at ham på den anden side kan gøre, hvad han vil. Derfor bliver det her ikke fanget af firewalls og virusprogrammer. Sikkerhedspolitikken er nøglen og redskabet, siger Preben Andersen.




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Scrum Master

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Studentermedhjælper til Toldområdet i stor IT-styrelse

Netcompany A/S

IT Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere