Bærbare får mini-display

Med lanceringen af Windows Vista vil visse bærbare pc'er blive udstyret med et ekstra display, der skal gøre det muligt at tilgå filer på pc'en uden at tænde for det hele.

Med lanceringen af Microsofts styresystem Windows Vista vil flere producenter af bærbare pc'er formentligt begynde at udruste visse modeller med et ekstra display, der kan bruges til at tilgå data på pc'en uden at tænde for det store system.

I forbindelse med it-messen Computex har flere producenter fremvist prototyper, som vil være i handlen, når Windows Vista en gang udkommer.

Det er komponenten SideShow i Windows Vista, der skal åbne for et marked for bærbare pc'er udstyret med et ekstra display.

- Microsoft kommer i Windows Vista med nogle avancerede funktioner, der understøtter flere skærme. For en bestemt målgruppe vil det være særdeles interessant, siger marketingchef for mobile enheder hos Intel, Keith Kressin.

Firmaet Elitegroup Computer Systems har bygget en prototype, hvor "låget" eller bagsiden af skærmen på en bærbar pc er udrustet med et lille display på to tommer, som er knyttet til sin egen processor og én gigabyte flash-hukommelse.

Ved hjælp af en grænseflade, der minder om det, man kan finde på en PDA eller mobiltelefon, er det muligt eksempelvis at læse e-mails eller afspille mediefiler, der er lagret på pc'en.

Den væsentligste fordel er, at det kan gøres uden at selve den bærbare pc er startet op. Med det lille display er det dermed muligt at strække batteritiden, så længe pc'en primært skal bruges til at afspille filer.

Også store pc-producenter som Asustek og Acer har annonceret bærbare pc'er med et sekundært display. Begge vil lige som Elitegroup benytte sig af Portal Players Preface-komponent, som også anvendes af blandt andet Bang & Olufsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere