Det uventede kollaps

Katastrofe og ulykker kan ramme alle. Alligevel er kun et fåtal af danske virksomheder forberedt på det uventede. CIO’en kan med fordel udvide sit it-sikkerhedsfokus til at gælde alle virksomhedens processer, mener ekspert i Business Continuity Management.

Katastrofe og ulykker kan ramme alle. Alligevel er kun et fåtal af danske virksomheder forberedt på det uventede. CIO’en kan med fordel udvide sit it-sikkerhedsfokus til at gælde alle virksomhedens processer, mener ekspert i Business Continuity Management

Det antændte krudt buldrede og bragede. Efterårshimlen var et sandt inferno af lysglimt.

Selv mange kilometer fra det glødende, sprudlende og ulmende arnested resulterede voldsomme eksplosioner i smadrede ruder.

De skræmmende billeder fra den dag i november 2004, da N. P. Johnsens fyrværkerifabrik i Seest brød ud i lys lue, har brændt sig fast i de flestes nethinder. Ulykken var så voldsom, at ulykkesområdet først blev åbnet for menigmand halvanden uge senere.

Vi kender alle til fyrværkerifabrikkens skæbne. Vi husker også mange af beretningerne fra de omkringboende familier. Mere ukendt er historien om de 12 andre virksomheder, der lå ved siden af fyrværkerifabrikken i det lille industrikvarter. Alle blev mere eller mindre jævnet med jorden.

I dag lever ti af dem igen – flere af dem i Koldings øvrige industrikvarterer.

Men to genopstod aldrig.

Oplysningerne stammer fra Claus Andresen, beredskabschef under og efter fyrværkeriulykken i Seest. Virksomhederne selv har af forskellige grunde ønsket fuldstændig anonymitet.

– Faktisk var det kun halvanden virksomhed, der var i stand til at fortsætte sine aktiviteter kort tid efter. Resten havde mistet for meget, til at de kunne køre igen, forklarer Claus Andresen, der stod i spidsen for den teknisk operative indsats i forbindelse med fyrværkeriulykken. Forklaringen var ifølge Claus Andresen mangelfulde beredskabsplaner.

Men hvad har alt dette egentlig med it at gøre? Virksomhederne i Seest var ikke i udpræget grad funderet på it.

CIO spiller central rolle

Der er en forklaring, for ifølge Mogens Bech­mann, der i mange år har været det internationale Business Continuity Institutes repræsentant i Danmark, kan lige netop it-chefen være en central brik i spillet om at sikre virksomheders overlevelse, selv om vedkommende normalt koncentrerer sig om it-sikkerhed og it disaster recovery.

– It spiller en stadig større rolle i virksomheder. Uden it, ingen virksomhed. It er blevet et strategisk element i mange virksomheder. Omvendt hjælper det ikke at få it-systemerne op at køre, hvis ikke resten af virksomheden er med, forklarer Mogens Bechmann, Business Continuity Manager hos Nord Data A/S.

Læs hele historien i magasinet CIO




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Manager

FlexDanmark

FlexDanmark Direktør

Danske Commodities A/S

Procurement manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere