V: Drop forhandleres pligt til licens-indberetning

Venstre er parat til at droppe pc-forhandlernes pligt til at indberette købere af licenspligtigt udstyr efter kritik fra it-branchen. Forligspartierne Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ønsker større ændringer.

Efter kritik af den nye medieaftale fra IT-Branchen og organisationen Dansk Handel og Service lægger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, op til ændringer.

Kritikken har gået på den del af medieaftalen, der udvider elektronik-forhandleres pligt til at indberette købere af radio og tv til også at omfatte de nye licenspligtige apparater som computere og visse mobiltelefoner.

- Jeg vil tage det op i forligskredsen, hvor jeg vil anbefale, at man afskaffer det, siger Jens Rohde til Radioavisen.

Administrativt bøvl

Udvidelsen af licenspligten vil føre til unødigt øget administrativt bøvl, fordi stort set alle køberne i forvejen betaler licens, mener chefkonsulent i organisationen IT-Branchen, Mette Lundberg.

Samme melding kommer fra advokat Lars Quistgaard Bay i organisationen Dansk Handel og Service.

Han anslår, at udvidelsen vil betyde cirka en million ekstra indberetninger til licenskontoret om året, hvis hver af Danmarks 2,5 millioner husstande køber blot et licenspligtigt apparat hvert tredje år.

Større ændringer

- Jeg er enig med Dansk Handel og Service i, at det indberetningssystem, vi har, er overflødigt. DR har muligheden for at lave kørsler på husstande, der ikke betaler licens. Det gør DR allerede i dag, og det burde være alt rigeligt, siger Jens Rohde til Radioavisen.

Ændringer af medieaftalen kræver enighed blandt partierne bag medieforliget.

Forligspartierne Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre er åbne for at diskutere ændringer.

Begge partier har tidligere argumenteret for, at alle husstande som udgangspunkt skal være omfattet af den ny medielicens og selv framelde sig, hvis husstanden ikke har licenspligtige apparater.

Sikrer indtægter

- Hvis der er støtte til den model, er vi indstillet på at gennemføre ændringer. Vi er mere lunkne, hvis Venstre kun er interesseret i at afskaffe indberetningspligten, siger Det Radikale Venstres medieordfører Simon Emil Ammitzbøll.

Han henviser til, at nedlæggelse af forhandlerens indberetningspligt uden andre ændringer kan give problemer med at sikre de forventede licensindtægter.

Samme melding kommer fra Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.

Fra forligspartiet SF lyder meldingen fra Holger K. Nielsen, at partiet endnu ikke har taget stilling til sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere