Adobe-pres får Microsoft til at droppe PDF

Microsoft fjerner nu den direkte understøttelse af både PDF og Microsofts eget XPS i Office 2007, efter Adobe angiveligt har truet med sagsanlæg.

Microsoft har besluttet at droppe den funktion i den kommende version af selskabets Office-pakke, der ville gøre det muligt at gemme et dokument direkte i Adobes PDF-format eller Microsofts konkurrerende XPS-format.

Det sker angiveligt efter pres fra Adobe, der har truet Microsoft med sagsanlæg for misbrug af softwaregigantens monopollignende status.

- Som vores direktør Bruce Chizen har sagt gentagne gange, så har Microsoft et monopol, og vi er altid bekymrede for, at Microsoft vil misbruge det monopol, siger talskvinde Jodi Warner fra Adobe.

Microsoft ville ellers have implementeret en funktion i Office 2007, der på samme måde som det kendes fra blandt andet OpenOffice.org ville gøre det let at udskrive Office-dokumenter som PDF-filer.

Microsoft har dog samtidig også lanceret XML Paper Specifikation, XPS, som en konkurrent til Adobes PDF.

I stedet vil understøttelse af de formater formentligt komme til at ske i form af en programudvidelse, der vil kunne hentes fra internettet.

Ifølge avisen Wall Street Journal har Adobe angiveligt truet med at anlægge sag mod Microsoft i EU, der i forvejen har et horn i siden på Microsoft.

Microsoft forsøgte at tilbyde Adobe, at sælge alle eksemplarer af Windows Vista med Adobes Flash og Shockwave-software, samt give pc-producenterne mulighed for at fjerne XPS fra systemet.

- Vi har gjort talrige tilnærmelser til Adobe og haft flere tilbud på bordet i forsøg på at undgå en konflikt. Men nu er vi nået til et punkt, hvos vi ikke længere føler, at deres krav er i vores kunders interesse, siger Microsoft-talsmand Jack Evans.

Flere analytikere peger på, at konflikten mellem Adobe og Microsoft er et tegn på, at de to tidligere samarbejdspartnere nu er blevet konkurrenter.

En tilsvarende konflikt er opstået mellem Symantec og Microsoft, efter Microsoft er begyndt at sælge antivirussoftware.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere