Forsvarsforlig rammer Terma på omsætningen

Danske Terma, der producerer højteknologisk udstyr til civile og militære formål, er gået mere end 200 millioner kroner tilbage i omsætning. Det igangværende forsvarsforlig får skylden.

Det igangværende forsvarsforlig får skylden for, at den højteknologiske virksomhed Terma er gået mere end 200 millioner kroner tilbage i omsætning.

- Udskudte projekter på grund af det igangværende forsvarsforlig, betyder, at vi har haft en lidt sløv omsætning, hvilket vi også meldte ud tidligere på regnskabsåret, siger Jens Maaløe, administrerende direktør, Terma.

Terma meldte ud, at virksomheden ville omsætte for godt en milliard kroner i 2005/06, og den melding holdt ifølge Jens Maaløe "inden for en træskolængde."

Ordrer ruller ind

Nu begynder de udskudte ordrer til gengæld at rulle ind, og det betyder en stigende omsætning i år, og at der skal ansættes flere især ingeniører.

- Vi forventer at stige 100 millioner i omsætning, og det smitter også af på personalesiden, hvor der samtidig sker en omrokering i firmaet hen imod færre timelønnede og flere ingeniører, siger Jens Maaløe.

Han beskriver Termas behov for ingeniører som "nærmest umætteligt" og vurderer, at manglen på ingeniører hurtigt kan blive en begrænsende faktor for virksomhedens ekspansion.

- Vi kommer til at etablere os mere og mere i Holland. Dels er Holland et godt udgangspunkt for ordrer til den europæiske forsvarsindustri, dels har landet en gammel flyindustri og dermed tradition for at uddanne ingeniører i den branche, siger Jens Maaløe.

Det hollandske firma Stork Aerospace er en af de konkurrenter Terma ofte støder på, når det gælder udvikling og produktion af flystrukturer.

En anden er det norske firma Kongsberg.

USA med sikkerhed

Terma har længe arbejdet på at opnå den højeste sikkerhedsgodkendelse i USA og forventer at have den endelige godkendelse på plads senest til efteråret.

- Den godkendelse betyder, at vi får adgang til hemmeligstemplede programmer, som vi ellers aldrig hører om, når vi bor uden for USA, siger Termas direktør.

Han ser USA som væsentlig både som ekspansions-mulighed og som en mulighed for at etablere egentlig udvikling og kapre endnu flere ingeniører.

På verdensplan tegner USA sig for næsten 40 procent af de samlede, årlige forsvarsinvesteringer.

Radar og space er de to forretningsområder, som Maaløe vælger at fremhæve.

- Når det gælder radarer til kystovervågning har vi vundet så godt som alt, hvad der kunne vindes, og nu er vores radarsystemer installeret i alle verdens brændpunkter fra den Mexicanske Golf over Gibraltar til Malakka-strædet, der ligger mellem Malaysia og Indonesien, siger Jens Maaløe.

Strømforsyning ender i JSF

Inden for space vandt Terma for nylig en vigtig ordre til strømforsyninger til de 30 satellitter, der skal op at svæve i forbindelse med det europæiske Galileo-projekt.

- Og den strømforsyning er så unik, at jeg forventer, at den også ender i jagerprojektet Joint Strike Fighter, siger Jens Maaløe.

Han fremhæver Galileo-ordren som et eksempel på, at forretningsområdet space er en stærk katalysator for teknologiudvikling.

Terma-koncernen udvikler radarsystemer, kommando- og kontrolsystemer, selvbeskyttelsessystemer til fly og systemer til rekognoscering, flyveledelse, rumfarts-applikationer samt strukturdele til flyindustrien til både civile og militære kunder.

Omsætningen i 2006/07 forventes at lande omkring 1.100 millioner kroner, mens resultatet før skat bliver i størrelsesordenen 80 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere