KMD vinder frem uden for kommunerne

It-giganten KMD øgede i 2005 omsætningen med 450 millioner til 2,9 milliarder kroner. Fremgangen på især erhvervsmarkedet gør KMD mere attraktiv ved et salg, mener administrerende direktør Lars Monrad-Gylling.

Den kommunale it-gigant KMD forfulgte i 2005 selskabets målsætning om at øge omsætningen uden for det stadigt mere pressede kommunale marked.

KMD-koncernen øgede omsætningen med cirka 450 millioner kroner til 2,9 milliarder kroner, mens overskuddet voksede med knapt 50 millioner og rundede 175 millioner kroner.

Mere end halvdelen af væksten er hentet uden for selskabets traditionelle kommunale marked, oplyser administrerende direktør Lars Monrad-Gylling.

Færre kunder

Alene på erhvervs-markedet er omsætningen øget med cirka 25 procent i forhold til 2004.

Med en fremtid med færre kommuner og dermed færre kommunale kunder arbejder selskabet målrettet på at øge omsætningen uden for den kommunale sektor via en satsning på privatmarkedet og den statslige sektor.

Den strategi vil samtidig stille selskabet bedre, hvis de kommunale ejere i Kommunernes Landsforening ønsker at sælge selskabet, når kommunalreformens vigtige it-opgaver er løst.

- Vi har haft et godt 2005, og der er ingen tvivl om, at det lægger til KMD's værdi og gør os mere attraktive for eventuelle købere, siger Lars Monrad-Gylling.

Han understreger, at koncernen uanset ejerskabet og muligheden for et salg stræber efter at skabe et godt resultat ikke mindst på de nye fokusområder uden for kommunerne.

Tilfreds direktør

- Vi har en målsætning om, at vores nye ben skal fylde en milliard kroner af omsætningen i 2008, og det mål er vi godt på vej til at nå. Jeg forventer, at vi allerede i 2006 runder cirka 75 procent af milliarden, sige Lars Monrad-Gylling.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af omsætningen de nye forretningsområder udgjorde i 2005, men der er tale om en vækst på et trecifret millionbeløb.

KMD's samlede resultat betegner Lars Monrad Gylling som særdeles tilfredsstillende - ikke mindst sammenlignet med væksten hos konkurrenter som NNIT og CSC.

- Erhvervsmarkedet vokser, statsforretningen vokser og samtidig har kommunalreformen og vores køb af selskabet Organisator også bidraget til fremgangen på omsætningen, siger Lars Monrad-Gylling.

KMD købte i 2005 Organisator af IBM. Datterselskabet tegner sig nu for en omsætning på 100 millioner kroner og har givet et million-overskud i KMD's ejerperiode.

Gevinst på reform

Også datterselskabet Civitas har positiv indflydelse på regnskabet for 2005, mens KMD taber penge på en ejerandel af eBoks.

Kommunalreformen tegner sig hos KMD for en omsætning på 126 millioner kroner i 2005.

I 2006 forventes omsætningen på den konto at stige til 400 millioner kroner.

Samlet set står KMD til at hente 600 millioner kroner over tre år på kommunalreformens fusioner af kommuner og deres it-systemer.

Lars Monrad-Gylling forventer, at koncernens vækst fortsætter i 2006, og at selskabet her runder en omsætning på tre milliarder kroner.

Relevante link

KMD's årsrapport (pdf)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere