Symantec vil beskytte mod SQL-angreb

Symantec er på vej med software, der kan hjælpe med at opdage forsøg på misbrug af databaser, der er forbundet til web-grænseflader.

San Francisco: Sikkerheds- og storagefirmaet Symantec forsøger allerede nu at ruste sig til den næste bølge af sikkerhedsprodukter, som selskabet forudser, kunderne vil efterspørge.

Blandt de nye produkter, som Symantec demonstrerede på selskabets brugerkonference i San Francisco i denne uge, er et kommende værktøj til overvågning af database-transaktioner.

Symantec Database Security and Audit skal hjælpe med at beskytte databaser mod såkaldte SQL-injektioner fra en webgrænseflade.

Værktøjet overvåger alle transaktioner og SQL-kommandoer, der foregår mellem grænsefladen og databasen.

Administratoren kan derefter oplære systemet til at skelne mellem venligtsindede og ondsindede transaktioner.

Når softwaren opdager en kommando, der ligner en SQL-injektion, sender den en alarm til administratoren, som dermed får besked umiddelbart efter angrebet og uafhængigt af webapplikationen og databasen.

Den første version ventes ifølge Symantec på markedet senere i år, men vil ikke få integreret mulighed for at blokere for angreb. Det vil selskabet dog arbejde på at tilføje i en senere udgave.

- Det er ikke bare en smart dims, men derimod noget, der er relevant for vores brugere, siger teknisk direktør Ajei Gopal fra Symantec.

Han stod for at præsentere Symantecs vision for, hvad selskabet forventer, der kommer til at stå på menuen for it-sikkerhed i den nærmeste fremtid.

Et andet produkt i testfasen, som Symantec viste frem, var Symantec Policy Central, som kan bruges til at administrere sikkerhedspolitikken inden for en organisation.

Ved at definere reglerne i værktøjet og koble det sammen med it-systemerne, kan man omgående se, hvis en medarbejder ændrer eksempelvis i firmaets backup-opsætning, så den kommer i strid med de interne regler.

På forbrugersiden arbejder selskabet tilsvarende på et sikkerhedsprodukt, som dels kan beskytte eksempelvis adgangskoder til netbanken, men også give forbrugeren relevante advarsler om eksempelvis phishing-angreb.

For at undgå at oversvømme brugeren med advarsler, vil softwaren kun advare, når angrebene er relevante, eksempelvis mod den netbank, som brugeren benytter.

- Nogle af de her teknologier ligger lidt længere ude i fremtiden, mens andre som Database Audit lige nu bliver testet ude hos kunder, siger Ajei Gopal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere