Samsungs ultramobile pc for dyr til Danmark

Samsung vil ikke sætte sin ultramobile pc med navnet Q1 til salg i Danmark. Microsofts Origami-projekt blev lanceret på Cebit i marts, men markedet er ganske enkelt ikke stort nok herhjemme, vurderer Samsung.

Samsung Q1 kommer ikke til Danmark, og dermed går danskerne glip af verdens første ultramobile pc (UMPC).

Det nye koncept blev ellers præsenteret som fremtidens pc på it-messen Cebit i marts af Intel og Microsoft, der indtil da havde brugt kodenavnet Origami.

Lige nu kan sydkoreanere og amerikanere købe sig en UMPC fra Samsung. Men herhjemme kommer vi til at kigge forgæves efter den lille håndholdte enhed.

Ifølge Lars Reinius, der er nordisk salgschef for Samsungs it-produkter, er der nemlig ingen planer om at introducere Samsung Q1 i Danmark.

- Det er et fantastisk produkt, men der er nok ikke mange, som vil købe det, siger Lars Reinius til PC World Online.

Han henviser til, at der er stor nyhedsinteresse om UMPC'en i øjeblikket, men det tunge prisskilt, som Samsung Q1 har fået om halsen, vil afskrække en del forbrugere.

For lille marked

Samtidig vurderer Lars Reinius, at markedet i Danmark ganske enkelt er for småt, og Samsungs indtægter ved salg af UMPC'en herhjemme ikke vil opveje udgifterne ved at stå for service, support og logistik.

Heller ikke i nogen af de andre nordiske lande vil UMPC’en fra Samsung blive sat til salg.

I USA og Sydkorea er Samsung Q1 netop kommet ud i butikkerne, og det er sket til en langt højere pris end forventet.

Ved introduktionen af UMPC'en i marts lød meldingen fra Microsoft på, at den ville koste mellem 500 og 1.000 dollar, cirka 3.000 – 5.900 kroner. Men Samsungs Q1 bliver lige nu solgt for 1099 dollar – næsten 6.500 kroner – i USA.

Danmark kommer dog ikke helt til at undvære UMPC'er. Asus' bud på en UMPC, R2H, forventes at ramme vores breddegrader sidst på efteråret eller i begyndelsen af vinteren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere