Fremtidens EPJ tvinges over på fælles platform

Folketingets sundhedsudvalg støtter, at amternes EPJ-løsninger fremover skal køre på den samme tekniske platform – også selv om det betyder, at en stor del af de eksisterende løsninger skal skrottes.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fik onsdag opbakning i Folketingets sundhedsudvalg til at gå efter en fælles teknisk platform for amternes elektroniske patientjournaler (EPJ).

Den fælles tekniske platform skal gennemføres, uanset om eksisterende EPJ-løsninger skal skrottes.

- Det er vigtigt, at der bliver lagt nogle skinner ud imellem de enkelte sygehuse, som har den samme sporbredde, når vi nu går fra amterne til fem sygehusregioner. Men der skal stadig være lokal indflydelse på, hvilke vogne der præcis skal køre på skinnerne, sagde ministeren.

Udmeldingen betyder reelt, at en del af de eksisterende EPJ-løsninger i amterne skal skrottes.

Først når den endelige platform er valgt ved udgangen af måneden, vil det står klart, hvor mange EPJ-løsninger, det drejer sig om.

Modulerne skal kunne tale sammen

- Når man siger, at man skal have en fælles platform, så siger det sig selv, at det ikke kan blive alle de (systemer, red.), som amterne har valgt at køre efter, sagde Lars Løkke Rasmussen kort efter dagens møde med sundhedsudvalget.

Ministeren afviser at gå mere i dybden med, hvad det helt præcist er for en integrationsplatform, han har i tankerne. Lidt tættere på et svar kommer man hos Vagn Nielsen, der er afdelingsleder i ministeriet.

- Integrationsplatformen bliver et programprodukt, der sørger for, at systemerne ude i sygehusvæsenet kan integrere på tværs af for eksempel et booking-modul, et klinisk-proces-modul eller på tværs af et medicinmodul, forklarer han.

Den strategi er der opbakning til hos partiernes sundhedsordførere, der dog er utilfredse med, at beslutningen først bliver truffet nu.

Politisk enighed

- Jeg synes, at det er på tide, for det har varet alt for lang tid. Det burde være sket for nogen tid siden, så vi kunne have sparet de penge, som er blevet brugt ved udviklingen af de lokale systemer – men bedre sent end aldrig, siger Kamal Qureshi fra SF.

Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti bakker også op. Hun erkender, at man tog fejl, da man regnede med, at G-EPJ var den fælles standardisering, der var behov for.

- Jeg er enig i, at vi skal have en fælles platform nu, for det er på høje tid. Vi har jo spurgt til G-EPJ og fået at vide, at det kørte på skinner. Så har vi så senere fået at vide, at der var behov for en fælles teknisk platform også, siger Birthe Skaarup.

Indenrigsministeriet går nu sammen med amterne i gang med at undersøge, hvor mange penge, der helt konkret er blevet investeret i de eksisterende løsninger og hvor mange investeringer, den fælles platform vil kræve.

Undersøgelsen er færdig inden udgangen af maj.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere