Virus-bagmænd udforsker PowerPoint-sårbarhed

Et nyt ondsindet program, der udnytter en sårbarhed i PowerPoint, kan være et signal om en ny angrebsvej, selv om de første eksemplarer er tandløse, advarer CA.

To varianter af den samme ondsindede trojaner døbt Okupok, som CA's antivirusafdeling har fundet i sidste uge, kan ifølge selskabet være et signal om en ny angrebsmetode.

Der er ingen reel trussel fra Okupok mod pc'er med de nuværende varianter, der eksempelvis ikke er i stand til at sprede sig selv.

Programmet udnytter en sårbarhed i Microsofts PowerPoint, som Microsoft for nylig har udsendt en sikkerhedsopdatering mod.

Ondsindet program

Det ondsindede program ligger således indlejret i en PowerPoint-præsentation, hvorfra den kopieres til et midlertidigt bibliotek og eksekveres, når præsentationen åbnes på et sårbart Windows-system.

Men programmet i dets nuværende form udgør en stort set ikke-eksisterende trussel, fordi det kun kan sprede sig, hvis modtageren af den inficerede præsentation selv sender den videre.

Der skal imidlertid blot tilsættes velkendte viruskomponenter som eksempelvis en spam-funktion, der vil gøre programmet i stand til at videresende sig selv, før PowerPoint-trojaneren kan blive et mere alvorligt problem, advarer CA.

- Som vi før har set det med den slags programmer før, så er de ting, der kommer ind nærmest under radarhøjde, næsten en afprøvning af, hvor effektive de er. Det er som en test af ny ammunition, som ikke er blevet kombineret med et våben, siger Sam Curry, chef for CA's sikkerhedsafdeling, til magasinet SC Magazine.

Microsofts Office-programmer har før været benyttet til sprede ondsindede programmer, mest markant med Word-makro-virusser i slutningen af 1990'erne.

Virusprogrammører er de seneste år begyndt at fjerne deres interesse fra store udbrud, som får megen opmærksomhed, og foretrækker små, men effektive angreb, som primært udnyttes til at plante bagdørsprogrammer på de inficerede systemer.

Relevante link

CA om Okupok

Microsofts advarsel om sikkerhedshullet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere