Porno-spam sælger bedst

Spammails, der reklamerer for pornografisk materiale, er den type spam, der sælger bedst ifølge sikkerhedsfirmaet CipherTrust.

Sex sælger, og det gælder ikke mindst for spammails, hævder sikkerhedsfirmaet CipherTrust.

Ifølge selskabet er reklamer for pornografiske websteder den type spam, der har den højeste succesrate inden for det kontroversielle reklamemedie. Det skriver it-magasinet Red Herring.

CipherTrust, der filtrerer e-mails for virksomheder, oplyser, at spammails for porno får fem procent af modtagerne til at bide på.

Det er betydeligt højere end eksempelvis reklamemails for medicinske præparater, der blot får 0,02 procent til at reagere.

Forsøger man at sælge Rolex-ure via spam må man til gengæld nøjes med en svarprocent på 0,0075.

- Porno sælger, og sådan er det både i den fysiske verden og på internettet, siger Dmitri Alperovitch fra CipherTrust til Red Herring.

Hvor stor en andel af svarene, der ender med et køb, er der dog uenighed om.

Langt størstedelen af den spam, der udsendes i dag, bliver opfanget af spamfiltre.

De lave omkostninger ved at udsende spammails betyder dog, at der blot skal høstes en enkelt kunde eller to per million udsendte mails for at gøre det til en lukrativ forretning for bagmændene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere