Sonys PlayStation 3 kommer angiveligt til at koste et sted mellem 3.800 og 4.500 kroner - cirka 500 til 600 euro.
Det skriver Cnet News på baggrund af et interview, som Sonys europæiske topchef George Fornay har givet til radiostationen Europe1.
Det er ifølge Cnet News velkendt, at det har kostet Sony en formue at udvikle selskabets PlayStation.
Men en pris på mere end 3.800 kroner vurderes alligevel at være i overkanten af, hvad kunderne vil være indstillet på at betale.
Til sammenligning er Microsofts topmodel af spilkonsollen Xbox 360 prissat til cirka 2.500 kroner på det amerikanske marked.
Ifølge Cnet News er det tvivlsomt, om Sony vil være i stand til at hente de millioner af kunder, som er nødvendigt for at gøre PlayStation 3 til en kommerciel succes, hvis selskabet fastholder den høje pris.