IDC: Indbygget sikkerhed i kraftig vækst

Markedet for sikkerhed skifter fra sikkerhedsprodukter til sikre produkter og vokser med 15-20 procent de kommende år, vurderer IDC Nordic. Markedet for mobilsikkerhed vil eksplodere.

Stadig mere it-sikkerhed vil de kommende år blive bygget ind i hardware og ikke mindst i det stigende antal mobile enheder.

- Der vil fortsat være et lukrativt og kraftigt voksende marked for sikkerheds-producenterne, men de skal i stadig højere grad udvikle produkterne i partnerskab med hardware-producenterne, hvis de vil have del i væksten, siger analysedirektør Karsten Fogh Ho-Lanng, IDC Nordic.

Meget stor vækst

Han vurderer sikkerhedsmarkedet til at vokse med gennemsnitligt 15 til 20 procent årligt de kommende fem år.

En god del af væksten vil være relateret til mobilsikkerhed, der alene står til at vokse med et sted mellem 80 og 90 procent årligt.

- En af de kraftige drivkræfter er, at virksomheders netværk i øjeblikket bliver udvidet voldsomt med nye typer af enheder, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Udviklingen mod stadig flere intelligente enheder med adgang til netværket udgør en potentiel trussel.

Sikre produkter

Det har allerede fået it-industrien til at øge fokuset på at udvikle sikre produkter frem for produkter, som efterfølgende skal kombineres med andre sikkerhedsprodukter.

- Billedet er fuldstændigt det samme, som det vi ser på andre ikke it-relaterede produkter som biler, hvor man bygger mere og mere sikkerhed ind i selv produktet i stedet for efterfølgende at knappe sikkerhed uden på, siger Karsten Fogh Ho-Lanng.

Han fremhæver mobilproducenten Nokia og netværksgiganten Cisco som eksempler på virksomheder, der allerede er godt i gang med udviklingen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere