Onsdagens aviser om it

Afgørende dag for TDC-handel. Intet behov for TDC-ændringer. KMD vil sænke skatten. Svært at få Tele2 i røret.

Afgørende dag for TDC-handel

Onsdag er sidste frist for TDCs nye ejere til at beslutte, om de anker afgørelsen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller om de er på vej til at kaste sig ud i et årelangt retsopgør om afnoteringen af TDC fra Københavns Fondsbørs. Samtidig bebuder den nye ejer NTC en ny plan for fremtiden. (Berlingske Tidende, Jyllands-Posten)

Intet behov for TDC-ændringer

TDC-topchef Henning Dyremose mener, at indtjeningsudviklingen i TDC de seneste år har været så stærk, at der ikke er grund til ændringer i koncernen efter ejerskiftet. (Børsen)

KMD vil sænke skatten

Højteknologiske virksomheder efterlyser en skattereform i regeringens velfærdsudspil. Administrerende direktør for it-selskabet KMD og formand for organisationen IT-Branchen, Lars Monrad-Gylling, mener, at marginalskatten skal ned, så det bliver nemmere at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra udlandet. (Børsen)

Svært at få Tele2 i røret

Tele2-kunder skal væbne sig med en solid portion tålmodighed, inden de forsøger at komme igennem til selskabets kundeservice. Ventetider på fem minutter er ikke ualmindelige, og i værste fald kan der gå op mod 15 minutter, inden der er hul igennem. Det fremgår af Tele2's serviceregnskab for 2005, som er selskabets interne eksamen over kundeservice. (Jyllands-Posten)

Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere