Tilfældigt it-system sikrer digitalt arkiv i amterne

Af mangel på bedre bliver et it-system fra Ringkjøbing Amt brugt til at digitalisere amternes arkiver forud for strukturreformen. Amtet kalder det for dybt beskæmmende.

Digitaliseringen af sagsarkiverne i forbindelse med amternes nedlæggelse har været præget af tilfældigheder og mangel på central styring.

Det skriver StrukturMagasinet, der udkommer onsdag.

Det er således et it-system udviklet af Ringkjøbing og Viborg amter, der bruges til digitaliseringen, fordi hverken Den Digitale Taskforce, Indenrigs-ministeriet eller Videnskabs-ministeriet har taget ansvar for opgaven.

Projektchef i Ringkjøbing Amt, Jens Wolf Jespersen, retter en skarp kritik af arbejdet med at sikre hyldekilometer af eksempelvis miljøsager for fremtiden.

Samarbejde sat i gang

- Jeg synes, at det ligner ansvarsforflygtigelse, at sagen for statens vedkommende er endt på Miljøministeriets bord, og at den skal løses af amterne, siger Jens Wolf Jespersen til StrukturMagasinet.

- Det er dybt beskæmmende, at det er et it-system udviklet af Ringkjøbing Amt, der skal løse opgaven. Vi har hverken hørt fra folkene bag FESD eller fra Den Digitale Taskforce, som jo begge er udset til at spille en central rolle i digitaliseringen af den offentlige sektor, siger han.

Ifølge Jens Wolf Jespersen er arbejdet derimod kommet i gang som et anarkistisk initiativ fra miljø- og it-folk i amterne.

Nu er det imidlertid lykkedes at få et samarbejde i gang mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om en fælles database kaldet eArkivet.

Efterlyser standard

Adgang til eArkivet kan imidlertid blive et problem for kommunerne, der overtager en stor del af amternes opgaver i forbindelse med strukturreformen.

Der findes ifølge StrukturMagasinet nemlig ikke andre standarder for, hvordan kommunernes systemer til elektroniske sagsbehandling (ESDH) skal kommunikere med eArkivet, end den amterne har fastlagt.

Standarden er udviklet uden hjælp fra Videnskabsministeriet eller det fælles projekt om udrulning af ESDH i det offentlige - det såkaldte FESD-projekt.

Udviklingskonsulent i Viborg Amt, Ole Gregor, mener ifølge StrukturMagasinet, at det skaber en række løse ender, som nu vil gøre det svært at fremtidssikre it-løsningen.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Generalist til PMO
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere