EU truer Microsoft med at forbyde Vista

EU-Kommissionens top-jurister i konkurrencesager truer Microsoft med, at software-giganten ikke vil få lov til at sælge Windows Vista i EU, hvis styresystemet får indbygget bestemte funktioner.

EU fortsætter angrebet på it-giganten Microsofts muligheder for at udnyttet en dominerende markedsposition.

EU-Kommissionen truer i et brev til Microsoft med, at selskabet vil blive forhindret i at sælge den kommende version af styresystemet Windows med navnet Vista i EU, hvis styresystemet får indbygget bestemte funktioner fra Microsoft, skriver Wall Street Journal.

Flere bøder

EU-Kommissionen har tidligere pålagt Microsoft milliardbøder og et krav om at adskille eksempelvis Microsoft medie-afspiller fra styresystemet Windows.

Med styresystemet Windows sidder Microsoft på størstedelen af verdensmarkedet, og EU mener, at sammenbygningen af styresystemet med andre løsninger fra Microsoft forvrider konkurrencen.

- Vi forventer, at Microsoft designer Vista, så systemet lever op til den europæiske konkurrencelovgivning, siger EU's konkurrencekommissær Neelie Kroes til Wall Street Journal.

Det er særligt Microsofts planer om en ny søgemaskine til internettet, der skaber bekymring hos den europæiske konkurrencekommissær.

Den bekymring gælder også en mulig sammensmeltning med den kommende version af Microsofts web-browser, Internet Explorer 7.

Brev afsendt

Neelie Kroes oplyser, at der nu er sendt et brev til Microsoft, hvor EU-Kommissionen gør opmærksom på bekymringerne.

De omfatter også Microsofts planer om at tilføje nye sikkerhedsfunktioner til Windows Vista.

Sikkerhedskonkurrenten Symantec har tidligere udtrykt bekymring over, at Microsoft planlægger at bygge antivirus-software ind i Vista.

Det vil give en skæv konkurrence i forhold til produkter fra Symantec og andre antivirus-firmaer, mener Symantec.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere