Slappe CMS-krav hæmmer net-adgangen

Tema: De offentlige myndigheder skal stille skrappere krav til CMS-leverandørerne, mener De Samvirkende Invalideorganisationer. Der er støtte fra videnskabsminister Helge Sander, KL og Amtsrådsforeningen.

Offentlige myndigheder er for dårlige til at stille krav til leverandører af content management systems (CMS), mener formanden for De Samvirkende Invalideorganisationer, Stig Langvad.

- Et demokratisk samfund må henvende sig til alle borgerne, og derfor skal myndigheder stille større krav til leverandører af hjemmesider, så siderne reelt bliver tilgængelige for alle, siger Stig Langvad.

Han mener, at de store ændringer i det offentlige i forbindelse med strukturreformen er en oplagt anledning til at give området et løft.

Adgang for alle

- Hvis man nu alligevel skal gentænke løsningerne eller anskaffe nye, så er der god grund til at kigge på, hvordan man kan gøre siderne tilgængelige for alle - også for dem der har et handicap, siger Stig Langvad.

Da Videnskabsministeriets i efteråret kårede de bedste hjemmesider i det offentlige konstaterede De Samvirkende Invalideorganisationer, at cirka 90 procent af de deltagende sider ikke var tilgængelige for handicappede.

Det skete i forbindelse med konkurrencen Bedst på Nettet 2005, hvor flere end 1000 offentlige hjemmesider blev tjekket for brugervenlighed.

Det fik dengang De Samvirkende Invalideorganisationer til at henvende sig til videnskabsminister Helge Sander (V) med et ønske om, at ministeren skulle gribe ind over for de utilgængelige hjemmesider.

Opfordring til kommunerne

Så langt er ministeren ikke gået, men i sidste uge sendte han sammen med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og De Samvirkende Invalideorganisationer et brev til de nye kommuner.

Her bliver de opfordret til at sikre handicappede større it-tilgængelighed på blandt andet hjemmesider.

Med brevet bliver de offentlige myndigheder endvidere opfordret til at benytte en udbudsværkstøjskasse, som er udviklet af Kompetencecentret it for alle under IT- og Telestyrelsen i Videnskabsministeriet.

Relevante links

Kompetencecentret it for alle

Værktøj til kravspecifikationer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere