Terrorpakken splitter regeringspartierne

Det Konservative Folkepartis gruppeformand Helge Adam Møller kræver statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på banen, efter Venstres retsordfører igen har rettet en skarp kritik af regeringens egen antiterrorpakke.

Venstre vakler i kampen mod terror, mener Det Konservative Folkepartis gruppeformand Helge Adam Møller, efter regeringspartnerens retsordfører Birthe Rønn Hornbech endnu engang har rettet et skarpt angreb mod regeringens egen antiterrorpakke.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og justitsminister Lene Espersen (K) forventes at fremsætte en række af regeringens lovforslag til bekæmpelse af terror i Folketinget i denne uge.

Venstres idé

Efter den fornyede kritik af forslagene fra regeringens egne rækker vil Helge Adam Møller nu have statsminister Anders Fogh Rasmussen til at skabe orden i geledderne.

- Statsministerens parti er tilsyneladende ved at få kolde fødder, og derfor må statsministeren selv på banen for at slå Venstre holdning fast, siger Helge Adam Møller til Computerworld.

- Selve terrorpakken er Venstres idé, og det var statsministeren, der efter terrorangrebet i London præsenterede ønsket om at give politiet og efterretningstjenesten nye redskaber, siger han.

Helge Adam Møller henviser til, at både Venstres politiske ordfører Jens Rohde og partiets retsordfører Birthe Rønn Hornbech på det seneste igen har kritiseret regeringens udspil.

Kritik fra flere sider

I dagens udgave af Politiken retter Birthe Rønn Hornbech en skarp kritik mod regeringens lovforslag til bekæmpelse af terror.

Hun mener, at der retssikkerhedsmæssigt er tale om et skred, og at forslagene er et angreb på danskernes frihedsrettigheder.

Forbrugerrådet og Advokatrådet har tidligere overfor Computerworld kritiseret terrorpakken, der også har fået hårde ord med på vejen fra telebranchen og ikke mindst it-organisationerne.

Udover kritik for at gå på kompromis med retssikkerheden har regeringens terrorpakke fået kritik for trods eksempelvis omfattende krav om logning kun at få begrænset effekt på bekæmpelsen af terror.

Kan ikke dæmme op

Flere it-eksperter og branchens organisationer har blandt andet anført, at tiltagene rent teknisk alligevel ikke vil kunne dæmme fuldstændigt op for den type aktiviteter, som de er møntet på hindre.

Helge Adam Møller mener, at han ikke er den rette til at gå ind i en diskussion af de tekniske aspekter, men han støtter generelt forslagene, som "et effektivt værn mod terrorisme".

Den konservative gruppeformand undrer sig imidlertid over de skiftende udmeldinger fra Venstre.

- Det er en besynderlig situation, vi er havnet i. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne har udtalt sig positivt om forslagene. Det samme har vi konservative, mens Venstre nu vakler, siger Helge Adam Møller.

Fra SF og Enhedslisten har der tidligere været skarp kritik af regeringens forslag, der er en udmøntning af en lang række af de udspil, som regeringens tænketank præsenterede i efteråret.

Kritikken går blandt andet på, at regeringen lægger op til, at de omfattende ændringer skal gennemføres på relativt kort tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere