Microsoft forsøger at formilde EU

Microsoft vil tilbyde ubegrænset gratis support til firmaer, der får licens på at få indblik i selskabets serverprotokoller. Det sker i et forsøg på at formilde EU-Kommissionen.

Microsoft forsøger påny at formilde EU-Kommissionen, som hævder, at Microsoft endnu ikke lever op til de krav om konkurrenters adgang til Microsofts server-teknologi, som blev stillet i forbindelse med monopoldommen over selskabet i 2004.

Microsoft tilbyder nu at udvide den tekniske support til de firmaer, der har fået licens til selskabets serverprotokoller.

Ubegrænset support

Hidtil har selskabet ydet 500 timers gratis support, men det vil nu blive udvidet til ubegrænset gratis support, oplyser selskabet.

EU-Kommissionen fastholder, at Microsoft endnu ikke har leveret tilstrækkelig dokumentation til at opfylde kravene fra dommen, men er positivt stemt over for Microsofts nye tiltag.

- Det ser ud til at være et konstruktivt forslag, i det Microsoft naturligvis vil være godt placeret til at besvare de spørgsmål, der måtte komme fra licenshaverne omkring dokumentationen, siger talsmand for EU-Kommissionen Jonathan Todd.

EU-Kommissionen har truet Microsoft med dagbøder på 15 millioner kroner, hvis selskabet ikke opfylder dommens krav.

En appelsag er sat til at have første høring 24. april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere