EDB Gruppen digitaliserer Århus for millioner

Århus Amt har for 20 millioner kroner købt et indkøbs- og logistiksystem fra EDB Gruppen. Den nye løsning bliver central for digitaliseringen af forvaltningen i den kommende Region Midtjylland.

Århus Amt har efter et EU-udbud valgt it-selskabet EDB Gruppen som leverandør af et ny indkøbs- og logistiksystem.

Århus Amt indgår fra første januar 2007 i den kommende Region Midtjylland, hvor den nye løsning får en central rolle i digitaliseringen af forvaltningen.

EDB Gruppen er ifølge Århus Amt valgt efter et EU-udbud og kontrakten har en værdi af 19,5 millioner kroner.

E-ordrer på vej

EDB Gruppen står i forvejen bag amtets økonomisystem, som fortsætter i den nye Region Midtjylland og som kommer til at spille sammen med det nye indkøbs- og logistiksystem.

- Den investering, som Århus Amt nu foretager, er gearet til de udfordringer, som følger med, når Region Midtjylland bliver en realitet første januar 2007, udtaler konstitueret amtsdirektør i Århus Amt, Poul Heise, i en pressemeddelelse.

Købet af den nye løsning ligger i forlængelse af amtets vision om elektronisk at få kædet alle økonomiske processer sammen i et forsøg på at opnå en større effektivitet i opgaverne.

Den nye løsning spiller således sammen med amtets system til håndtering af e-fakturaer og afstemmes med det offentliges standarder for e-ordrer, der er på vej fra Økonomistyrelsen.

Indkøbs- og logistiksystemet fra EDB Gruppen får cirka 5.000 brugere. Den kommende Region Midtjylland forventes at få et årligt indkøbsvolumen på op mod otte milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere