RTX-direktør på vej ud af selskabet

Administrerende direktør i børsnoterede RTX Telecom, Jørgen Elbæk, er på vej ud af selskabet på grund af helbredsmæssige problemer. Selskabet indleder nu jagten efter en ny topchef.

Administrerende direktør for nordjyske RTX Telecom, der producerer udstyr til telebranchen, fratræder stillingen som topchef for det børsnoterede selskab.

Ifølge en fondsbørs-meddelelse kan han af helbredsmæssige årsager ikke være til fuld rådighed for selskabet i det næste halve år.

Derefter ønsker han at træde et skridt tilbage og fokusere på udvalgte strategiske opgaver, hedder det.

I gang med at finde afløser

- Vi er i gang med at finde en afløser for Jørgen Elbæk, fortæller Poul Lind, bestyrelsesformand for RTX Telecom og administrerende direktør for Nesa.

Poul Lind vurderer, at det kan tage op til et halvt år at finde en ny direktør.

- Min erfaring siger mig, at det kan tage fra ganske kort tid og op til et halvt år at finde den rigtige. Når vi har fundet den rigtige, er det også muligt, at vedkommende har et opsigelsesvarsel, der skal respekteres, siger Poul Lind.

Fælles ledelse

Indtil da arbejder den samlede ledelse og bestyrelsesformanden i fællesskab for at sikre, at forretningen RTX Telecom kører, som den skal.

- Det er ikke kritisk for os med tiden. Det er kritisk for os at finde den rigtige direktør, fastslår bestyrelsesformanden.

Poul Lind vil ikke udtale sig om karakteren af den sygdom, der har tvunget Jørgen Elbæk på retræte.

- Jeg kan kun sige, at der kan gå op til et halvt år, før Jørgen Elbæk er oppe i fulde omdrejninger igen, og at han derefter vil koncentrere sig om andre opgaver end at være administrerende direktør, siger Poul Lind.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere