Den amerikanske pc-producent Dell vil over de næste tre år fordoble selskabets arbejdsstyrke i Indien til i alt omkring 20.000 ansatte.
Selskabet beskæftiger i dag omkring 10.000 medarbejdere, som hovedsageligt arbejder i callcentre.
Dell har dog også godt 300 ingeniører, der udvikler og tester blandt andet servere og storage-systemer.
Selskabet vil i løbet af de næste to år fordoble antallet af ingeniører i dets indiske udviklingsafdeling.
Samtidig vil Dell begynde at samle pc'er i Indien for i første omgang at levere til det indiske marked.
Senere vil selskabet dog se på mulighederne på at eksportere produkter samlet i Indien.
Dell vil også senere hen vurdere, om der er basis for at begynde produktion af mere avancerede pc-komponenter i Indien.