Læger efterlyser central EPJ-styring

Ni ud af ti danske læger efterlyser en central styring af udrulningen af den elektroniske patientjournal. Vi er i gang, lyder meldingen fra Sundhedsstyrelsen.

Et flertal af de danske sygehuslæger vurderer, at der er et stort behov for at få en central styring af udviklingen af fælles standarder for elektroniske patientjournaler (EPJ).

Det fremgår af en analyse foretaget af Megafon for Hewlett-Packard i Danmark.

Sundhedsstyrelsen under Indenrigsministeriet står allerede i spidsen for en central styring af EPJ-udviklingen, mener kontorchef Arne Kværneland.

- Det arbejde Sundhedsstyrelsen har lavet indtil videre er et klart skridt i retningen af at sikre eksempelvis fælles standarder for EPJ. Jeg kan kun glæde mig over, at lægerne er enige med os, siger Arne Kværneland.

Fælles EPJ-struktur

Sundhedsstyrelsen har for nylig nedsat et udvalg, der skal sikre, at den fremtidige udvikling af grundstrukturen for elektroniske patientjournaler (GEPJ) koordineres på tværs af amter og forskellige EPJ-løsninger.

GEPJ er af amterne og øvrige sundhedsmyndigheder fastlagt som den fremtidige fælles grundstruktur for udviklingen af elektroniske patientjournaler.

Beslutningen om at udvikle fælles GEPJ-specifikationer blev taget efter tidligere kritik af, at landets amter ukoordineret havde sat gang i hver deres udvikling af EPJ-systemer og samlet set har brugt milliarder på projekterne.

Udover en central styring mod fælles standarder viser undersøgelsen, at flere end hver femte danske læge savner et eller flere EPJ-moduler i sit daglige arbejde. Endvidere efterlyses muligheden for at benytte PDA'er ved stuegang og mere undervisning i de nye muligheder.

Resultatet af Megafon-undersøgelsen får HP-salgsdirektør Flemming Sustmann til at konkludere, at lægerne har et ønske om at komme videre med indførslen af EPJ.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere