It-firmaer dumper i trådløs sikkerhed

Under halvdelen af de trådløse netværk, som it-firmaerne opsatte under it-messen CeBIT, benyttede kryptering, viser en opgørelse fra antivirusfirmaet Kaspersky Lab.

På trods af, at der på en it-messe som den netop overståede CeBIT-messe i Hannover i Tyskland må forventes at være en forholdsvis stor koncentration af it-kompetencer, så betyder det ikke stor sikkerhed, når det gælder trådløse netværk.

Det russiske antivirusfirma Kaspersky Lab foretog en såkaldt "wardriving", hvor man forsøger at registrere alle de aktive trådløse lokalnetværk i området.

Undersøgelsen viste, at flertallet benyttede sig af fuldstændigt åbne netværk, som kunne give adgang til firmaernes pc'er.

Kaspersky Lab fandt omkring 300 trådløse opkoblingspunkter på messeområdet.

56 procent af disse netværk benyttede ingen form for kryptering.

En lille andel af opkoblingspunkterne tilhørte netværk, der blev stillet til rådighed for messedeltagerne, men selv fratrukket disse netværk, er antallet af usikre netværk "uacceptabelt højt", skriver Kaspersky Lab om undersøgelsen.

Et andet antivirusfirma på CeBIT finske F-Secure afprøvede en særlig opstilling, der kan spore enheder med Bluetooth.

Opstillingen skal eksempelvis kunne bruges af virksomheder til at sikre, at trådløse enheder inficeret med en Bluetooth-virus ikke slipper forbi portvagten.

I forsøgsopstillingen på CeBIT var den såkaldte "honeypot" i stand på et vilkårligt tidspunkt at se 100 forskellige Bluetooth-enheder.

I løbet af hele messen sporede de finske antivirusfolk 12.500 forskellige enheder, der havde Bluetooth slået til i synlig tilstand.

Relevante link

Kaspersky Labs wardriving

F-Secures Bluetooth-honeypot




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere