Lønsystem går online mod Multidatas overmagt

Danske Lessor kæmper sammen med de andre mindre udbydere af lønsystemer mod den absolutte storebror på markedet, Multidata. En ny onlinetjeneste skal skabe vækst.

Markedet for lønsystemer er temmelig statisk herhjemme, så hvis man vil vokse, skal der tages markedsandele fra de andre udbydere på markedet, erkender det danske softwarehus Lessor, hvis hovedprodukt er lønsystemer.

- Vi vokser lidt og klager bestemt ikke. Men i forhold til Multidata, der sidder på tre fjerdedele af markedet, er vi og de andre udbydere bare myg på elefantens bagdel, siger Carsten Fich, administrerende direktør, Lessor.

Som noget nyt har Lessor introduceret et web-baseret lønsystem gennem søsterselskabet Danske Lønsystemer, som Carsten Fich ejer sammen med sin søster og bror.

- Der er bestemt vækst inden for online-baserede lønsystemer. Omsætningen er ikke stor, men så er det også nemmere at vokse, siger Carsten Fich.

Godt 20 procent

Lessor har en andel af det samlede high-end/mid-range lønmarked i Danmark på 20 procent fordelt på godt 5.600 kunder. I faktiske tal betyder det, at godt 400.000 lønmodtagere i Danmark hver måned får løn udbetalt via et af Lessors systemer.

Lessor, der blev stiftet i 1972 af William Fich, er 100 procent familieejet, og stifteren er fortsat tilknyttet virksomheden som bestyrelsesformand.

I år forventer selskabet at forbedre både omsætningen og bundlinjen. Konkurrencen kommer fra it-leverandører som Intentia, IBS og EDB Gruppen, der alle har lønsystemer indbygget i deres løsninger.

De har dog tilfælles at kæmpe mod elefanten Multidata, som sidder på tre fjerdedele af markedet for lønindberetning hos virksomheder med under 50 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere