Minister: Lov mod net-annoncehajer skrap nok

Der er ikke behov for at stramme lovgivningen for at få ram på nettets annoncehajer, mener forbrugerminister Lars Barfoed (K), selv om Håndværksrådet anslår, at danskerne fuppes for et trecifret millionbeløb hvert år.

Lovgivningen mod annoncehajers salg af værdiløse internet-annoncer er skrap nok med de nuværende formuleringer i markedsføringsloven og straffeloven, mener familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K).

"Jeg agter derfor ikke på nuværende tidspunkt at sætte nye lovgivningsinitiativer i gang", skriver Lars Barfoed i et svar til Det Radikale Venstres erhvervsordfører, Poul Erik Christensen.

Fup for millioner

Af svaret fremgår det også, at Lars Barfoed ikke vil pålægge Forbruger-ombudsmanden at behandle sager om annoncehajer.

Ifølge ministeren er det ombudsmandens primære opgave at varetage forbrugernes interesser og ikke interesser for private erhvervsdrivende og offentlige institutioner, der er de typiske ofre for annoncefirmaernes fupnumre.

Organisationen Håndværksrådet anslår, at private erhvervsdrivende og det offentlige årligt snydes for et trecifret millionbeløb af annoncehajer.

Senest er Brønderslev Kommune kommet til at hænge på regninger for cirka tre millioner kroner.

Lovløsheden hersker

Jurist i Håndværksrådet Jeppe Rosenmejer mener i lighed med Lars Barfoed, at reglerne på området er skrappe nok.

Problemet er, at de hidtil ikke er blevet håndhævet.

- Der er reelt lovløshed på det her område. Politiet henviser til, at sagerne hører under markedsføringsloven, som er Forbrugerombudsmandens ansvar, siger Jeppe Rosenmejer.

- Hos Forbrugerombudsmanden mener man omvendt, at det her er politiets opgave, fordi det ikke er forbrugere men typisk virksomheder, der bliver snydt, siger han.

Ønsker oprustning

Samme problem ser Det Radikale Venstres erhvervsordfører Poul Erik Christensen.

Han efterlyser, at ministeren klart fastslår, hvor opgaven har hjemme.

- Det kan være svært at løfte bevisbyrden i de her sager. Enten bør ministeren tilføre Forbrugerombudsmandens institution de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven, eller også må den placeres på et bestemt politikontor med erfaringer i de her sager, siger Poul Erik Christensen.

Han har tidligere stillet spørgsmål til Lars Barfoed om sagen. I svaret skriver Lars Barfoed, at man i øjeblikket afventer en prøvesag fra Købehavns Politi mod annoncehajer.

Prøvesag på vej

Ifølge ministeren har Forbrugerombudsmanden ud fra prøvesagen lovet efterfølgende at behandle nye sager, hvis de vel at mærke er tilstrækkeligt belyst af de relevante brancheorganisationer.

Den løsning giver Poul Erik Christensen ikke meget for.

Han mener, at Forbrugerombudsmandens institution mangler de nødvendige ressourcer til at løfte opgaven ved siden af de øvrige mange opgaver.

Ifølge Poul Erik Christensen bør Lars Barfoed sikre, at Forbrugerombudsmanden får flere ressourcer, så opgaven med at bekæmpe annoncehajer ikke går ud over indsatsen på andre områder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere