Mobilsnak i fly farligere end hidtil antaget

Mobilsnak og brug af elektroniske apparater i fly er langt farligere end hidtil antaget. Det kan føre til ulykker, fastslår forskere.

Snak i mobiltelefoner ombord på fly udgør en langt større sikkerhedsrisiko, end man hidtil har troet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af forskere på det californiske universitet Carnegie Mellon.

Flere flyselskaber tillader i øjeblikket brug af forskellige elektroniske apparater ombord på flyene.

Alle apparater er farlige

Carnegie Mellons undersøgelse fastslår, at også brug af bærbare computere og andre elektroniske apparater udgør en sikkerhedsrisiko for GPS og anden vigtig elektronik i flyene.

Undersøgelsen får dog ikke luftfartsselskabet SAS til at ryste på hænderne. Selskabet planlægger at tilbyde passagerer mulighed for at tale i mobiltelefon inden for en overskuelig fremtid.

- Den nye undersøgelse får formentlig ikke indflydelse på denne afgørelse, siger Klas Jonsson, flyvechef hos SAS.

Ingen privat mobiltelefoni

Planerne går ud på, at man kan tale i mobiltelefoner med meget lav udgangseffekt via en slags lokalnetværk, som så videresender samtalerne via et centralt anlæg i flyet.

Men ideen om at frigive mobilsamtaler med private apparater kommer ikke på tale, siger Klas Jonsson.

- Dels fungerer mobiltelefonerne ikke mere end 50 meter over jorden, fordi basestationerne bliver forvirrede. Dels er det simpelthen for farligt at tillade mobilsamtaler tværs gennem flykroppen, siger han.

Klas Jonsson har endnu ikke læst den nye undersøgelse fra Carnegie Mellon. Men hidtil er det ikke lykkedes for nogen at påvise præcis, hvordan mobiltelefoner påvirker flyinstrumenterne.

- Men vi kan se, at der med stor sandsynlighed er sammenhæng mellem mobiltelefoni og fejlvisninger på flyinstrumenter, siger Klaes Jonsson.

Sikkerhed uændret

Derfor ser flyselskabet ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til at ændre de generelle sikkerhedsregler for brug af elektronisk udstyr ombord på flyene, hvor mobiltelefoner skal være slukkede under hele turen, og andet elektronisk udstyr skal slukkes under start og landing.

De amerikanske forskere har undersøgt brugen af mobiltelefoner og anden elektronik ved diskret at medbringe en bredbåndsantenne, som kunne opfange signaler fra elektronik på tilfældigt udvalgte flyruter i det nordøstlige USA.

Undersøgelsen blev udført i samarbejde med flere flyselskaber og de amerikanske luftfartsmyndigheder FCC og FAA.

Flypassagerer taler i smug

Her viste det sig, at der på hver flyvetur typisk blev gennemført mellem en og fire mobilsamtaler i smug.

Flere af samtalerne fandt sted mens flyet var i gang med at lande eller lette. Noget som kan blive årsag til en ulykke, konkluderer forskerne i undersøgelsen.

Hos SAS kan man ikke afvise, at der forekommer mobilsamtaler i smug. Men at nogen ringer med vilje, tror Klas Jonsson ikke.

Han mener, at de fleste opkald må skyldes glemte apparater, eller at man tror, man har slukket telefonen, og at den så alligevel er tændt, siger han.

- Men vi plejer at få rapporter, hvis nogen bevidst sidder og ringer op under flyvningen, siger flyvechefen.

Hidtil har der ikke været rapporter om direkte sammenhæng mellem brug af mobiltelefoner og ulykker hos SAS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere