SimCorp i rekordår udfordres på mange fronter

Softwarehuset SimCorp, der netop har netop offentliggjort et historisk godt regnskab, møder konkurrence på mange fronter. Men ingen steder er konkurrencen hårdere end fra kundernes egne it-afdelinger.

Vækst over hele linien præger regnskabet fra det danske softwarehus SimCorp.

Resultatet før skat voksede i 2005 med 40 procent til 171 millioner kroner, og omsætningen steg med 25 procent.

Væksten er rekordstor, og SimCorps ledelse forventer, at de gode takter fortsætter.

- Jeg forventer, at væksten fortsætter, og at vi i år lander på mellem 856 og 893 millioner kroner i omsætning og et primært driftsresultat på 20 procent af den samlede omsætning, siger Peter Ravn, administrerende direktør, SimCorp.

Den hårde interne konkurrence

SimCorp er repræsenteret i mange lande og møder konkurrence fra internationale softwarehuse som DST, Advent og Sunguard, men den hårdeste konkurrence kommer paradoksalt nok fra kunderne selv.

- Den hårdeste konkurrence, vi møder, kommer fra kundernes egne it-afdelinger, hvor nogle gerne vil udvikle selv i stedet for at købe de systemer, som vi leverer, siger Peter Ravn.

Det eneste sted SimCorp ikke gik frem i 2005 er på ordreindgang, det vil sige licensværdien af nye ordrer og så på ordrebeholdning i begyndelsen af 2005.

- Det hænger sammen med, at vi havde et exceptionelt godt fjerde kvartal i 2004. Kigger vi stedet på de tre første kvartaler i 2005, så var den periode bedre end de samme kvartaler i 2004. Tager vi højde for det exceptionelt gode fjerde kvartal, så ligger vi ganske godt til der også, slår Peter Ravn fast.

Udvikling i Kiev

Af milepæle nævner SimCorp-direktøren virksomhedens offshoring-projekt i Ukraine, hvor der i dag sidder mere end 20 udviklere i Kiev og arbejder med SimCorps applikationer.

- En anden milepæl er den ordre, vi lukkede sidste sommer med USA's femtestørste bank Wachovia, siger Peter Ravn.

SimCorp fordeler omsætningen stort set ligeligt på licenssalg, konsulenttjenester og vedligehold.

Fortjenesten er størst på salg af licenser, men SimCorp går ikke specifikt at øge omsætningen på licenssalget.

- Vi går efter forbedre rentabiliteten på alle områder, men det er klart, at jo større licensomsætningen bliver, jo mere vil vi andet lige vokse, siger Peter Ravn.

Når det er sagt, så gør SimCorp ikke noget specielt for at få den del af forretningen til at vokse udover at bruge 27 procent af den samlede indtjening på forskning og udvikling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere