Tidligere CSC-direktør køber ERP-virksomhed

Den tidligere CSC-direktør Asger Jensby har i spidsen for investeringsselskabet JMI Invest overtaget 60 procent af aktierne i ERP-huset Capto. Virksomhedens specialløsninger skal nu udbredes til resten af Norden.

Investeringsselskabet JMI Invest med den tidligere CSC-direktør Asger Jensby i ejerkredsen har overtaget 60 procent af aktierne i ERP-virksomheden Capto for et tocifret millionbeløb.

- Capto er en god virksomhed med et uudnyttet potentiale, som vi ser store muligheder i, siger Asger Jensby, der sidder på 45 procent af JMI Invest.

Satser på Norden

Han henviser til, at Capto har en stabil kundebase i Danmark.

Nu skal selskabet erobre de øvrige nordiske lande med ikke mindst Captos ERP-løsninger til advokater.

- På advokatløsninger har Capto og datterselskabet Advoforum en markedsmæssig dominans i Danmark, som vi vil benytte til at introducere løsningen i Sverige og Norge, siger Asger Jensby.

Udover advokatbranchen har Capto udviklet specialløsninger baseret på Microsofts Navision til transportbranchen og til medlemsorganisationer.

Her er målet ifølge Asger Jensby i første omgang at øge markedsandelene i Danmark og på længere sigt at indtage det øvrige nordiske marked.

Køber 60 procent af Capto

Ifølge Asger Jensby har JMI Invest købt en aktiepost på 50 procent i Capto af den nu tidligere administrerende direktør Sam Baroudy.

Samtidig har Jensbys JMI Invest køb en aktiepost på 10 procent af Captos anden investor Global Finans, så JMI Invest nu ejer 60 procent.

Den nu tidligere medejer Sam Baroudy trækker sig i den forbindelse som administrerende direktør. Ny mand på den post bliver Kenn Boe Hansen, der kommer fra selskabet Link2-IT.

Kenn Boe Hanen stiftede Link2-IT, der blev overtaget af JMI Invest for et år siden. I dag er selskabet en del af IT Factory, der også er delvist ejet af Jensbys JMI Invest.

Capto har endnu ikke offentliggjort regnskabet for 2005, men ifølge Asger Jensby kommer selskabet ud med røde tal.

Nye samarbejder

Det negative resultat for 2005 skyldes blandt andet et fald i selskabets omsætning på 12-14 millioner kroner i forhold til 2004, efter Capto i 2005 har lukket selskabets konsulentforretning.

Asger Jensby forventer imidlertid, at Capto allerede i 2006 får vækst i omsætningen og overskud.

Den nye vækst i Capto skal blandt andet sikres via nye samarbejder med andre it-selskaber med JMI Invest i ejerkredsen.

Asger Jensby nævner blandt andet muligheden for at integrere Captos ERP-løsninger med portalløsninger fra IT Factory eller mobilløsninger fra Handstep.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere