Bendtsen: Virk.dk's fremtid ligger ikke fast

Fremtiden for erhvervsportalen Virk.dk er ikke afgjort, oplyser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, efter det er kommet frem, at det offentlige overvejer at droppe den private samarbejdspartner Krak.

Forretningsmodellen for erhvervsportalen Virk.dk skal evalueres og justeres, når den nuværende aftale mellem staten og den private partner Krak udløber i år.

Det oplyser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) i et svar til Enhedslistens Frank Aaen.

Svaret kommer, efter at Computerworld har beskrevet, at interne dokumenter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lægger op til, at partnerskabet mellem Krak og det offentlige efter den nuværende model skal droppes, når portalen sendes i udbud i 2006.

Ingen beslutning

Ifølge ministeren er der på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om, hvorvidt Virk.dk skal drives som en ren offentlig portal.

"Jeg har noteret mig, at det har vist sig, at reklamer og andre kommercielle tiltag på Virk.dk har skabt tvivl om, hvorvidt der er tale om en offentlig portal. Dette forhold vil derfor indgå i overvejelserne" skriver Bendt Bendtsen om Virks fremtid.

Bendt Bendtsen måtte i januar bede Folketingets finansudvalg om en ekstra bevilling på 24 millioner kroner til den private partner Kraks datterselskab, der står bag driften af Virk.

Datterselskabet har fra 2003 til 2005 opbygget et underskud på 60 millioner kroner.

Ifølge Bendt Bendtsen er det forkert at tale om, at staten har tabt penge på Virk.dk.

"Staten har betalt for en række ydelser i overensstemmelse med den kontrakt, der blev indgået med Krak om etablering og drift af portalen", skiver ministeren i et svar til Socialdemokraternes Magnus Heunicke.

Bendtsen henviser til, at millionunderskuddet på Virk.dk er oparbejdet hos den private partner og ikke i det offentlige.

Det offentliges omkostninger til etablering af portalen har været knap 14,5 millioner kroner, oplyser ministeren.

Moderne teknologi

Underskuddet på 60 millioner kroner hos den private partner skyldes blandt andet, at den oprindelige teknologileverandør IBM måtte udskiftes undervejs i projektet, mener Bendt Bendtsen.

Kritikken af, at heller ikke den nuværende teknologi bag Virk.dk er i orden afvises af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der til ministeren har oplyst, at Virk.dk er "baseret på nye portal-teknologier" og følger fællesoffentlige retningslinjer.

Computerworld har tidligere beskrevet, at Rigsrevisionen har kritiseret Virk.dk's løsninger for at påvirke effektiviteten negativt og øge omkostningerne hos Danmarks Statistik.

Bendt Bendtsen skriver i den forbindelse, at han har noteret sig, at der ifølge Danmarks Statistik på længere sigt vil kunne realiseres effektiviseringsgevinster ved at anvende Virk.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere