E-faktura flopper hos læger og tandlæger

Et år efter indførelsen af e-faktura er cirka seks procent af regningerne til det offentlige stadig ikke elektroniske. Mange læger og tandlæger sender i stil med mindre erhvervsdrivende fortsat regninger på papir.

Efter et år med e-faktura bliver cirka seks procent af alle fakturaer til det offentlige fortsat sendt i traditionelle rudekuverter.

Det oplyser Økonomistyrelsen, der står bag indførelsen af e-faktura. Styrelsen har i januar undersøgt udbredelsen.

- Vores undersøgelse viser, at det specielt er læger, tandlæger og de helt små erhvervsdrivende, der er langsomme til at omstille sig til e-faktura, selv om de burde være i gang nu, siger kontorchef Thomas Fjeldberg.

Udgift for de små

Tal fra Økonomi-styrelsen viser, at det offentlige i december for første gang nåede over de forventede 1,25 millioner e-fakturaer om måneden.

Der er imidlertid stadig en restgruppe på mellem 75.000 og 100.000 papir-regninger om måneden, som udover læger og tandlæger skyldes små erhvervsdrivende.

Ifølge Økonomistyrelsen er der her fortsat en forkærlighed for at sende regninger til det offentlige på papir.

I et forsøg på at få de sidste regninger gjort elektroniske har styrelsen fra årsskiftet strammet op med krav om, at de offentlige myndigheder skal returnere alle regninger på papir.

Dårligt fra start

I organisationen Dansk Handel og Service mener chefkonsulent Henrik Hyltoft, at restgruppen skyldes, at e-fakutra er skruet sammen til fordel for det offentlige og ikke for virksomhederne.

- Isoleret set har e-faktura været en omkostning for primært de mindre virksomheder, mens de større i højere grad har kunnet hente nogle fordele ved også at digitalisere internt i virksomheden, siger Henrik Hyltoft.

Han mener, at e-faktura kom rigtigt dårligt fra start for et år siden, men nu fungerer tilfredsstillende set fra virksomhedernes synspunkt.

- Set fra et digitaliseringssynspunkt er det glimrende, at det offentlige har satset på e-faktura. Vi ønsker e-faktura tillykke med et års fødselsdagen, men vi gør det velvidende, at der er lang vej til at også virksomhederne for alvor får nogen fordele ved systemet, siger Henrik Hyltoft.

Større gevinst

Han forestiller sig, at virksomhederne eksempelvis kunne hente flere gevinst på det offentliges digitalisering, hvis den blev mere gennemført.

Det kunne ske ved eksempelvis at åbne for, at erhvervsdrivende kunne benytte det såkaldte Nemkonto-system, der er indført sideløbende med e-faktura.

Nemkonto benyttes til at håndtere alle betalinger fra det offentlige til private og virksomheder.

Henrik Hyltoft mener, at oplysningerne i systemet også bør benyttes til at håndtere betalinger fra virksomheder til private.

I Økonomistyrelsen oplyser kontorchef Thomas Fjeldberg, at man i øjeblikket kigger på, hvordan man kan skrue en model sammen, der giver mulighed for netop det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere