Cisco Danmark satser på mindre forhandlere

Cisco Systems forventer at øge salget til små og mellemstore virksomheder med 50 procent i Danmark. En ny distributionsaftale med it-grossisten Solar skal løfte salget via lokale forhandlere.

Et øget samarbejde med en række lokale partnere i hele Danmark skal hjælpe it-giganten Cisco Systems med at løfte salget til mindre og mellemstore virksomheder.

- Vi har en forventning om at løfte vores omsætning med 50 procent på markedet for løsninger til små og mellemstore virksomheder, siger Claus Holm, der er ansvarlig for Cisco's kanalsalg i Danmark.

Ny aftale med el-grossist

Som led i den strategi har Cisco Systems netop indgået en ny distributionsaftale med el-grossisten Solar, der blandt andet distribuerer tele- og netværksudstyr til et netværk af forhandlere.

De to partnere har gennem de seneste år udviklet et tættere samarbejde, der nu resulterer i, at Solar bliver direkte distributør af Cisco-produkter - en såkaldt Cisco Direct Distributor.

- Vi har en interesse i at komme ud til en type af forhandlere, hvor vi ikke i samme grad har været tidligere. Solar har de forhandlere, som har en tæt kontakt til de mindre virksomheder i deres lokalområde, siger Claus Holm.

Hos Solar forventer divisionsdirektør Bent Ole Jonsen, at den nye aftale vil styrke Solars forhandlere på salg af IP-applikationer.

Som led i distributionsaftalen får Solar ret til også at markedsføre Cisco-produkter i det øvrige EU.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere