Staten skyder 24 millioner kroner i erhvervsportalen Virk.dk.
Uden indskuddet må den private partner Krak trække sig, fordi firmaet ikke tjener nok på erhvervsportalen.
Det oplyser økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ifølge tv2.dk.
Ministeren har bedt Folketingets finansudvalg bevilge 24 millioner kroner.
For pengene køber staten ydelser hos Virk.dk.
Staten ville ifølge Bendt Bendtsen tabe fra 45 til 60 millioner kroner, hvis Virk.dk lukker.