Computervirus fejrer 20 års jubilæum

20 år har kampen nu stået på mellem virus-programmører og pc-ejere, efter den første pc-virus dukkede op på disketter i januar 1986.

I to årtier har pc-ejere nu kæmpet mod virus, som trofast har fulgt med pc'ens udvikling fra disketter til internet, mens motivet har ændret sig fra en bizar hobby til kynisk kriminalitet.

Ifølge det finske antivirusfirma F-Secures arkiver var den første computervirus til pc'en Brain.A, som blev fundet i januar 1986, samme år som det for danskerne legendariske fodbold-VM i Mexico, Palme-mordet og Tjernobyl-katastrofen.

Sidstnævnte fik sin egen plads i virushistorien med den ondsindede Chernobyl-virus, som blev udløst på på årsdagen for katastrofen.

De første virus spredte sig typisk ved at gemme sig i boot-sektoren på disketter.

Det gjorde, at de kun spredte sig langsomt, fordi de var afhængige af, at brugerne udvekslede disketter med hinanden.

Harmløse drillier

Mange af de første virus var ganske harmløse drillerier, mens andre havde ry for at kunne ødelægge alle data på de første pc-harddiske.

Fredag den 13. var således i en årrække en frygtet dag blandt pc-ejere og især de it-ansvarlige på grund af de forskellige varianter af virus, som valgte denne dato til at gøre særlig skade.

I 1995 dukkede de første makro-virus op, som ændrede hastigheden med hvilken nye virus spredte sig. De var også de første til at udnytte de sikkerhedsproblemer i blandt andet Windows 95, som siden har givet it-administratorer grå hår.

Blandt de mest berygtede var Melissa fra april 1999.

Makrovirus blev afløst af e-mail-ormene med Iloveyou som én af de første, der spredte sig i et stort antal efter en opskrift, som siden er blevet brugt i tusindvis af nye varianter.

I det 21. århundrede har vi især stiftet bekendtskab med de orme, der automatisk spreder sig via internettet og inficerer pc'er gennem sikkerhedshuller i software. CodeRed og Blaster er blot nogle af de orme, der ændrede trusselsbilledet.

Selvom netværksorme i dag kan sprede sig i løbet af få timer i forhold til de første pc-virus, der kunne tage flere år, så er den mest betydningsfulde ændring sket hos bagmændene, mener teknisk direktør Mikko Hypponen fra F-Secure.

- Den mest betydningsfulde udvikling er helt klart skridtet fra hobby-virus-programmøren til organiserede kriminelle med økonomiske motiver. Og den tendens er der ikke noget, der tyder på vil ændre sig, siger Mikko Hypponen ifølge en pressemeddelelse.

De kriminelle bagmænd står bag orme som Bagle og bagdørsprogrammer som Agobot.

Mikko Hypponen peger på trådløse netværk og teknologi til automatisering af boliger, som nye områder, der kan blive genstand for virus-programmørernes interesser.

Blandt de mest umiddelbare trusler er ifølge sikkerhedsekspert Simon Perry fra CA sammensmeltningen af spyware og virus.

Den udvikling blev i 2005 understreget af en sag fra Israel, hvor en virus blev udnyttet til industrispionage.

Der findes i dag over 150.000 forskellige virusvarianter, og antallet af nye varianter, der bliver fundet, er vokset hvert år siden 1986.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere