E-sygedagpenge skal udløse millionbesparelse

Det offentlige kan årligt spare millioner, hvis administrationen af sygedagpenge digitaliseres, viser et pilotforsøg i en række kommuner. En lovændring skal gøre forsøget til praksis i hele landet.

Digital administration af sygedagpenge vil give besparelser på op mod 200 millioner kroner årligt for det offentlige og landets virksomheder.

Det viser erfaringerne fra et pilotforsøg, hvor virksomheder via erhvervsportalen Virk.dk har indberettet medarbejdernes sygefravær online, når kommunerne har skullet betale sygedagpenge.

Lovændring på vej

Erfaringerne viser, at virksomhederne i gennemsnit har opnået en tidsbesparelse på 34 procent ved at benytte den digitale løsning frem for papir.

Der er angiveligt endnu større gevinster at hente på det offentliges side af skrivebordet.

Folketinget behandler onsdag et lovforslag fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Forslaget skal gøre det muligt, at udbrede pilotforsøgets digitale muligheder til alle landets virksomheder.

Efterlyser målsætning

Ifølge betænkningen til lovforslaget vil en engangsinvestering på under 20 millioner kroner give det offentlige en gevinst på 150 millioner kroner årligt, hvis alle landets virksomheder var med.

Hvis kun 25 procent af virksomhederne tager de digitale muligheder til sig, vil besparelsen ligge på 25 millioner til 40 millioner kroner.

For landets virksomheder som helhed er gevinsten på mellem 24 og 48 millioner kroner årligt, alt efter om halvdelen eller alle af landets virksomheder benytter løsningen.

Udsigt til en samlet årlig besparelse på 200 millioner kroner får Det Radikale Venstres digitaliseringsordfører Morten Østergaard til at kræve, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen melder ud med en konkret målsætning på området.

- Der er et meget stort potentiale i det her for både det offentlige og virksomhederne, men der mangler en målsætning for, hvor hurtigt implementeringen skal forløbe, og et fast mål for hvad gevinsten skal være, siger Morten Østergaard.

Det offentlige mangler stying

Han frygter, at en manglende målsætning vil betyde, at det fulde potentiale ikke bliver høstet.

Han henviser til, at det offentlige ofte mangler styr på netop den del af digitaliseringsprojekterne.

I december kritiserede Rigsrevisionen eksempelvis, at der manglede kontrol med, om mange nye digitale løsninger i det offentlige reelt medfører de forventede effektiviseringer.

Kritikken fra Rigsrevisionen kom efter en undersøgelse af digitaliseringen i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet samt Fødevareministeriet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere