Sober-orm gået i dvale

Det ventede angreb fra Sober-ormen natten til fredag udeblev. Sandsynligvis fordi bagmanden følte, at han fik for meget opmærksomhed.

Sober-familien af orme har stået bag flere af de mest omfattende virusangreb i løbet af det sidste års tid.

Derfor var natten mellem torsdag og fredag i sidste uge ventet med spænding blandt sikkerhedseksperter.

Det er nemlig lykkedes sikkerhedsfirmaet iDefense og antivirusfirmaet F-Secure at knække den algoritme, som programmøren bag Sober har brugt til at koordinere sine angreb.

Sat til torsdag midnat

Ifølge den algoritme skulle næste angreb have været sat i gang, når klokken slog midnat GMT torsdag 5. januar 2006.

På det tidspunkt skulle de bagdørsprogrammer, som ormen har spredt til Windows-pc'er, have forbundet sig til en række websteder og hentet nye ordrer.

Angiveligt har programmøren denne gang følt, at der var for meget opmærksomhed rettet mod ham.

Han har derfor besluttet i stedet at lade ormen gå i dvaletilstand, som det danske sikkerhedsfirma CSIS beskriver det.

Det betyder dog ikke, at Sober-ormen er død.

Bagdørsprogrammerne ligger stadig på et ukendt antal pc'er, og bagmanden kan vælge at forsøge et nyt angreb, når et nyt vindue åbner sig.

- Sober-fyren har holdt lav profil, men han kan stadig lægge nye instruktioner ud senere. Måske arbejder han stadig på dem. Det betyder ikke nødvendigvis, at han ikke vil aktivere et nyt angreb senere, siger teknisk chef Mikko Hypponen fra F-Secure til nyhedstjenesten CNET.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere