Microsoft udsender kritisk nød-opdatering

Efter megen blæst har Microsoft valgt at udsende en kritisk opdatering til Windows før tid. Opdateringen lukker det sikkerhedshul, som den seneste uge har ført til over 100 nye virusvarianter.

Microsoft har valgt at udsende en ekstraordinær sikkerhedsopdatering til Windows for at lukke det sikkerhedshul, som gennem den seneste uges tid har ført til mere end 100 forskellige virusvarianter.

Opdateringen var ellers først sat til at blive distribueret tirsdag i næste uge, hvor Microsoft har planlagt at udsende sine månedlige opdateringer.

Nu er opdateringen frigivet og kan hentes via Windows Update-tjenesten.

Sikkerhedshullet i Windows' håndtering af WMF-filer blev opdaget mellem jul og nytår og medførte et stort antal forsøg på at udnytte sårbarheden.

Alle forsøgene kræver dog interaktion med brugerne, og der har endnu ikke været større udbrud som følge af sikkerhedshullet.

Alligevel har det vakt stor bekymring hos mange sikkerhedsfolk, at et såkaldt "zero-day exploit" til Windows dukker op.

Sikkerhedshuller i Windows bliver ofte udnyttet til at sprede ondsindede programmer, men siden Microsoft strammede op på sikkerheden er det sjældent, at virusprogrammørerne kan sprede virus, før en patch er klar.

Det skete altså i dette tilfælde, hvilket fik flere sikkerhedseksperter til at anbefale, at brugerne installerede en uofficiel patch programmeret af en kendt Windows-ekspert.

Ifølge teknisk direktør Johannes Ullrich fra SANS Internet Storm Center, som var blandt de eksperter, der anbefalede den uofficielle patch, så viser de første tests, at der ikke skulle være nogen konflikt mellem den og Microsofts.

Han anbefaler dog, at brugere, der har installeret den uofficielle, benytter den medfølgende metode til afinstallering, inden de installerer Microsofts version.

Microsoft har hele tiden holdt fast i sin anbefaling til brugerne om at vente, til den officielle patch var gennemprøvet og klar.

- Selvom angrebene via WMF-sårbarheden er reelle nok, så viser vores analyser, at infektionsraten er lav til moderat. Men truslen er skam ægte nok, så kunderne bør hurtigst muligt installere denne opdatering, siger Debby Fry Wilson fra Microsofts Security Response Center til nyhedstjenesten CNET.

Sikkerhedshullet findes i versioner af Windows helt tilbage til Windows 3.0, men det er kun versioner fra Windows 2000 og frem, hvor det umiddelbart kan udnyttes, oplyser Microsoft.

http://www.microsoft.com/technet/security/bulletin/ms06-001.mspx




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere