TDC-køber har kig på CSC sammen med HP

En af kapitalfondene bag købstilbuddet på TDC, Blackstone Group, har sammen med HP kig på CSC, som de overvejer at købe. Parterne har angiveligt allerede holdt de første møder.

Blackstone Group - en af de kapitalfonde, der er på vej til at købe TDC - har sammen med Hewlett-Packard kig på it-selskabet CSC, som de to selskaber overvejer at byde på med henblik på en fuld overtagelse.

Ifølge The Wall Street Journal har parterne allerede følt hinanden på tænderne ved en række indledende møder.

Planen er ifølge avisen, at HP efter en overtagelse af CSC skal eje en mindre del af selskabet, men med en option på at købe Blackstone Groups større andel på et senere tidspunkt.

Ingen af parterne ønsker at kommentere avisens oplysninger om købet, der i givet fald vil blive et af de helt store opkøb i it-branchen.

CSC har 78.000 medarbejdere i 50 lande og har specialiseret sig i outsourcing og ordrer for især myndigheder.

En tredjedel af selskabets omsætning kommer fra den amerikanske stat. Også herhjemme sidder CSC tungt på it-leverancerne til det offentlige Danmark

HP har ikke været ude i store opkøb siden 2002, hvor selskabet købte Compaq.

CSC har tidligere været omsværmet af opkøbsrygter. I november hed det sig, at flyproducenten Lockheed Martin var klar til at lægge et betydeligt milliardbeløb på bordet for selskabet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere