SKAT har afvist e-mail fra borgerne

Skatteyderne har på deres forskudsopgørelser for 2006 fået oplyst en nedlagt e-mailadresse til den nye enhed Skat. En fodfejl, siger it-chefen. For dårligt, siger it-politiker, der vil have skatteministeren på banen.

Den fælles skatteenhed Skat har givet et ukendt antal skatteydere - sandsynligvis tusinder - den kolde skulder ved automatisk at returnere e-mail sendt til hovedadressen for det nu tidligere ToldSkat.

Afvisningerne er sket på trods af, at Skat på op mod 4,5 millioner forskudsopgørelser for 2006 har oplyst netop den adresse, som borgernes e-mailkontakt til myndigheden.

Heller ikke e-mail til tidligere kommunale skattemedarbejdere er med sikkerhed nået frem, fordi deres adresser ikke er flyttet med til den nye skatteenhed Skat.

Mere kaos

Borgernes tilnærmelser på adressen toldskat@toldskat.dk blev afvist, efter Skat blev en realitet 1. november som en fusion af de kommunale skatteforvaltninger og ToldSkat.

- Det er endnu et eksempel på, at man ikke har haft styr på tingene, da man gik i luften med den nye skatteenhed. Man må formode, at kaosset efterhånden har været skyld i, at en større mængde henvendelser fra borgerne reelt er gået tabt, siger it-ordfører for SF, Morten Homann.

Han henviser til, at den nye skatteenhed fra første dag har været plaget af telefon- og it-problemer som følge af manglende netværkskapacitet, der blandt andet har ramt en delvist IP-baseret telefoniløsning.

- Det er utilfredsstillende og virker uprofessionelt. Med e-mail-henvendelserne kunne man vel relativt nemt sikre sig, at de var blevet sendt videre til den rigtige adresse i stedet for tilbage i hovedet på borgerne, siger Morten Homann.

Netop den procedure har Skat da også efterfølgende sat i gang.

Problemerne løst

Morten Homann har nu via Folketingets skatteudvalg stillet spørgsmål til skatteminister Kristian Jensen (V) om sagen.

Hos Skat betegner direktør for it-services, Thomas Juhl, de afviste e-mail som en beklagelig fodfejl.

- Vi skulle under alle omstændigheder på et tidspunkt gøre borgerne opmærksom på, at vores adresse var ændret, men det er selvfølgelig ikke optimalt at gøre det, når vi lige har opfordret folk til at bruge den gamle adresse, siger han.

Thomas Juhl understreger, at de mange it-relaterede problemer i kølvandet på etableringen af Skat nu generelt er løst, og at driftssituationen samlet set betragtes som normal.

I startfasen for Skat har den nye fælles e-mailadresse skat@skat.dk imidlertid også givet skatteyderne problemer i en kortere periode.

Firewall spiser e-mail

Det skyldes ifølge Thomas Juhl, at en lidt for effektiv firewall i løbet af november reelt har ædt en række e-mail.

Skatteyderne kan også være løbet ind i problemer med at skabe e-mail-kontakt via tidligere e-mailadresser til skattemedarbejdere, der indtil november havde hjemme i de kommunale skatteforvaltninger.

Deres hidtidige mailadresser er som udgangspunkt ikke flyttet med til Skat, der siden november sidste år har samlet 10.000 medarbejdere fra det tidligere ToldSkat og de kommunale skatteenheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere